Vidtrækkende konsekvenser for bornholmske landmænd

Landbruget på Bornholm får svært ved at nå kravene til reducering af kvælstofudledning i Vandområdeplan 3 inden 2027, spår formanden for den lokale landboforening, Frederik Tolstrup.

På Bornholm skal landbruget frem mod 2027 sænke udledningen af kvælstof med 400 tons. Ifølge fødevareminister Jacob Jensen (V) skal det ske ved hjælp af minivådområder. Arkivfoto

Konklusionerne i Vandområdeplan 3 får vidtrækkende konsekvenser for landbruget på Bornholm. For her skal landbruget frem mod 2027 sænke udledningen af kvælstof med 400 tons. Og det er en betydelig ændring, da der ikke tidligere har været noget krav på kvælstofområdet.

Og hvordan skal det krav så indfries? Jo, ifølge fødevareminister Jacob Jensen (V) skal det ske ved hjælp af minivådområder. Og det skal være enkelt, slog ministeren fast ved åbningen af ansøgningsrunden for minivådområder forleden.

- Vi skal have reduceret landbrugets udledning af kvælstof. Og bøvlede regler skal ikke stå i vejen for, at landmænd og lodsejere rent faktisk kan etablere minivådområder. De tager et stort ansvar for vores vandmiljø ved at anlægge et minivådområde, sagde Jacob Jensen ved den lejlighed.

Griseproducenter rammes hårdt

Men det bliver langt fra nogen gratis omgang for landbruget på Bornholm, lyder det fra Frederik Tolstrup, der er formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer.

- Det rammer især griseproducenterne i den her synergi mellem foderproduktion, gylle og griseproduktion. Og vi har mange griseproducenter på Bornholm. Vi har rimelig god jord, så det passer rigtig godt til griseproduktion, siger han.

Rent klimatisk og vejrmæssigt er der ifølge Frederik Tolstrup også særlige vilkår, der gør sig gældende.

- Vi har også nogle tørre forsomre, så alle vores landmænd vil jo rigtig gerne have noget vintersæd. Noget raps, noget hvede, noget vinterbyg og noget rug er der også nogle, der er begyndt at køre med. Og det virker fornuftigt, siger han.

- Vi har rimelig gode udbytter i de her vinterafgrøder, hvorimod vårsæden driller i ny og næ. Så det rammer de her griseproducenter rigtig hårdt, at kravene er blevet ændret så voldsomt, pointerer Frederik Tolstrup.

- Vi har rimelig gode udbytter i de her vinterafgrøder, hvorimod at vårsæden driller i ny og næ. Så det rammer de her griseproducenter rigtig hårdt, at kravene er blevet ændret så voldsomt.

Frederik Tolstrup

Vejret er modspiller

Bornholms Landbrug & Fødevarer har regnet på, hvor stort et behov, der vil være for at oprette minivådområder på klippeøen, og det er et betydeligt antal, der skal til. Og det bliver ikke nemt at nå, mener den bornholmske formand.

- Jeg tror helt personligt ikke, at det er realistisk. Jeg tror faktisk ikke, at vi får reduceret det hele. Jeg tror heller ikke, at vi når at få lavet alle vores minivådområder til 2027. Om vi får reduceret tilstrækkeligt afhænger af vind og vejr. Hvis man praktisk tænker over det her, så kan man sige, at i et år som i år har vi haft en rimelig stor udledning hjemme hos mig, siger Frederik Tolstrup og fortsætter:

- Jeg har for eksempel selv haft meget vårbyg. Og det har jo ikke spist op i gødning. Og så kom der nogle rimelige faste regnskyl her i august. Jeg har heldigvis haft udlæg, men når man står med en vårbygmark, der lige er blevet høstet, så giver det et tab af næringsstoffer.

- Så man kan sige, at vejret er modspiller, og hvis vi skal have vårsæd over det hele, så risikerer vi jo faktisk en større udledning, tror jeg, siger Frederik Tolstrup.

60 minivådområder

Hvis man ifølge beregningerne skal sænke udledningen af kvælstof med 400 tons, vil det kræve udarbejdelse af 60 minivådområder, og det er noget af en opgave på et areal, der ligger fjernt fra resten af Danmark, også rent praktisk.

- En af grundene til, at jeg er pessimistisk, er også, at det er et kæmpe projekt. Det er jo ikke bare lige at grave 60 hektar to meter ned. Det er jo enorme mængder jord, der skal flyttes, lyder det fra Frederik Tolstrup.

- Det kan godt være, at de der laver reglerne ikke har tænkt over det praktiske, men det er jo et reelt problem. Det er jo ikke bare noget, man sådan lige gør.

Hvis man ikke kommer i gang med at anlægge minivådområder inden 2027, vil der komme et krav om efterafgrøder. Det krav vil være på 130 procent af arealet.

Læs også