Bornholms Landbrug & Fødevarer stemte ja til at lægge rådgivningen sammen med VKST på den ekstraordinære generalforsamling tirsdag.
- Med sammenlægningen kan vi tilbyde den specialiserede rådgivning, som mange landmænd i dag og i fremtiden forventer fra deres rådgivere. Vi er med andre ord bedre rustet til fremtiden, lød det fra Frederik Tolstrup, formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer, på generalforsamlingen.
38 stemte ja til sammenlægningen og 2 stemte nej.
Der er 28 ansatte i Bornholms Landbrug & Fødevarer og 280 ansatte i VKST, som nu også får kontor i Aakirkeby foruden de allerede eksisterende i Nykøbing Falster og Sorø.