Tysk smågrisenotering stiger

VEZG-smågrisenoteringen har taget endnu et ryk opad.

VEZG-smågrisenoteringen stiger nu med 1,50 euro til 83,00 euro, mens noteringen for 8-kilos grise stiger med 0,90 euro til 53,50 euro.

Det oplyser Danske Svineproducenter i en nyhedsmail.

- Som det er typisk for årstiden, er udbuddet på smågrisemarkedet ikke stort, og det kan ikke dække slagtesvineproducenternes efterspørgsel for tiden. Nogle tyske slagtesvineproducenter er derfor nødt til at acceptere noget ventetid, når de igen vil fylde deres stalde, skriver producentforeningen, og tilføjer:

- Uden nye prispositive impulser på det tyske slagtesvinemarked er det p.t. vanskeligt at opnå større prisstigninger på smågrisemarkedet. Nogle tyske omsættere beretter dog om stigende tillæg for frie smågrisepartier. Markedsinteressenterne forventer således, at smågrisenoteringerne vil fortsætte med at stige i de kommende uger, så snart den tyske slagtesvinenotering fortsætter det sæsonmæssige prisopsving.

Læs også