Ukurante millioner: Fødevare-startup øger værdiansættelse gennem finansieringsrunde

Imperfect Foods Inc., en startup, der er specialiseret i at levere dagligvarer, der ellers kunne gå til spilde, har afsluttet en finansieringsrunde på 95 millioner dollars.

Vi spiser med øjnene først.

Sådan er der nok mange mennesker, der har det, når det kommer til mad. Jo mere uimodståelige madvarer ser ud, desto større chance er der for, at du vælger at købe den. 

Men i kampen mod madspild, skal alle fødevarer behandles ens. Det er hvert fald budskabet for startup-virksomheden Imperfect Foods. Virksomheden tilbyder ugentlige dagligvareleverancer på abonnement, herunder madvarer, der på grund af æstetiske mangler eller kort holdbarhed ikke sælges i supermarkeder. På nuværende tidspunkt har den abonnentbase på 350.000 kunder.

Imperfect Foods mener, at deres forretningsmodel giver forbrugerne bæredygtige, overkommelige fødevarer i høj kvalitet - og reducerer spild.

Og det virker som om, at flere investeringsfonde kan se mulighederne i virksomhederne. En nylig fundraising, der blev ledet af Insight Partners og Norwest Venture Partners, indbragte 95 millioner dollars (581,4 millioner kroner). Det bringer det San Francisco-baserede selskabs værdiansættelse op til mere end 700 millioner dollars (4,2 milliarder kroner).

Det beretter Bloomberg.

Corona skaber boom

Virksomheden er blevet styrket af pandemien, da flere kunder undgår købmandsforretninger og i stedet vælger abonnementstjenester. I maj 2020 havde 40 procent af købmændene købt onlinebestillinger, hvilket var en stigning fra 28 procent året før, ifølge forskningsgruppen NPD.

Procentdelen af forbrugere, der bruger online-dagligvaretjenester, har holdt sig stabilt siden da.

Imperfect Food har nu oplevet ni måneder med tredobbelt cifret salgsvækst, ifølge administrerende direktør Philip Behn. Virksomheden melder også, at den lukkede 2020 med en omsætningskurs på over 500 millioner dollars (3,05 milliarder kroner), hvilket tyder på et årligt salg på dette niveau, hvis det kan opretholde denne præstation.

Kapitalindsprøjtningen vil blive brugt til at fremskynde væksten med det formål at fordoble kapaciteten og reducere fejl og forsinkede leverancer, lyder det fra den administrerende direktør. Imperfect Foods, der blev grundlagt i 2015, vil også investere i teknologi og foranstaltninger til at øge sin kundebase, samtidig med at de leverer flere værktøjer til landbrugsleverandører. Philip Behn siger, at virksomheden har tilføjet et par hundrede ansatte hvert år og forventer, at antallet vil være højere i 2021.

Læs også