Endnu et våben i madspildskrigen: Nyt datomærkningsværktøj skal mindske madspild

I forbindelse med den store grønne omstilling og mere klimabevidst global politik, har flere eksperter peget på, at reduktion af madspild er en af de nøglefaktorer, der nemt og effektivt kan skabe klare resultater.

Det har nu fået eksperter ved den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, til at udviklet et beslutningstræ, som fødevareproducenter kan bruge til at beslutte, om deres produkter skal mærkes med ’Bedst før’ eller ’Sidste anvendelsesdato’. Producenterne skal samtidig også overveje, hvilken indflydelse f.eks. distribution, opbevaring og brug har på holdbarheden.

Ifølge EFSA kan tydelig, korrekt og ensartet datomærkning samt en bedre forståelse af forskellen mellem de to datoangivelser have stor effekt på at sikre, at kun fødevarer, der skal smides ud, bliver smidt ud. Europa Kommissionen vurderer, at 10 procent af det samlede madspild i Europa på cirka 88 millioner tons er forbundet med datomærkning.

Danske fødevareproducenter har siden 2014 haft adgang til et beslutningstræ for holdbarhedsmærkning i Vejledning om mærkning af fødevarer, som Fødevarestyrelsen har udviklet med ekspertbistand fra DTU Fødevareinstituttet.

Fagfolk fra begge organisationer er gået i gang med at undersøge, om det nye EFSA-værktøj giver anledning til at finjustere Fødevarestyrelsens vejledning.

Den nye datomærkning er på mange måder i tråd med den kampagne, det danske Too Good To Go, lancerede i 2019 kaldet ‘Bedst før, ofte god efter’. Dens budskab var, at en tredjedel af alle danskere tror, at “bedst før” og “sidste anvendelsesdato” har samme betydning, men at korrekt forståelse af de på datomarkeringer kan reducere madspild kraftigt. 

Det samlede danske madspild løber op i cirka 715.000 ton årligt og 8 og 10 procent af den danske CO2-udledning menes at kunne henføres til madspild. I følge FN’s verdensmål 12.3 skal der ske en halvering af madspildet på forbruger- og detailniveau inden 2030.