Hun skal stå i spidsen for varerne i Danmarks nye lavprissupermarked

Coop hyrer ny sortimentschef for Fakta og Coop 365.

Jette Christiansen, 57 år, er ny sortimentschef for Coops lavpriskæder, Fakta og Coop 365.

Jette Christiansen har tilegnet sig erfaring fra en række ledende stillinger inden for toppen af dansk detailhandel. Gennem 25 år havde hun en række lederjobs i Magasin, fra 2007-2012 var hun ansvarlig for tekstil-indkøb i Coop som kategorigruppechef, og derefter har hun været hos Salling Group.

- Med Jette på holdet får vi en leder med dyb kundeindsigt, en stærk fornemmelse for varetendenser og en sjælden erfaring i dansk detailhandel, siger kædedirektør Thomas Nielsen, Coop 365 og Fakta.

Fakta omfatter 360 butikker, mens Coop 365 består af foreløbig 16, som en test af et nyt koncept for fremtidens lavprissupermarked. De åbnede primært i anden halvdel af 2020, og i første halvdel af i år vil det antal blive øget, som følge de første positive kundereaktioner.

Som sortimentschef får Jette Christiansen ansvaret for at udvikle et udvalg, der skal ramme den moderne, kvalitets- og prisbevidste kunde.

Læs også