63-årige Truels Damsgaard har per 1. november givet topchefs-stafetten videre til Søren Halbye.
Det tager ham flere sekunder at finde svaret. Faktisk når afgående topchef hos DLF Truels Damsgaard at kigge væk i lang tid, før han har fået gennemgået de næsten 35 år – 16 som adm. direktør – hos DLF.
- Det er faktisk ikke så nemt at svare på det der. Hvad har været den største udfordring? lyder det fra 63-årige Truels Damsgaard, da Effektivt Landbrug møder ham til DLF’s generalforsamling, som var den afgående direktørs sidste mulighed for at afgive sin selskabsberetning.