Plantebranche ønsker handling efter dansk forbillede: - Det er på tide, at vi råber Bruxelles op

År 2025 bør ifølge en brancheforening herhjemme være det år, hvor man beslutter sig for en europæisk handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

- Hvis Europa ønsker en grønnere og mere tryg fremtid, må beslutningen træffes nu, siger Henrik Lund, som er formand for Plantebranchen.

Plantebaserede fødevarer er fødevarer lavet af planteråvarer som frugt, grøntsager, bælgfrugter, korn, nødder, frø og alger.

Den danske brancheforening for plantebaserede fødevarer, Plantebranchen, har godt og vel 60 medlemmer og er Europas største af slagsen. Formand er Henrik Lund, som til daglig er administrerende direktør i Naturli’ Foods A/S, og som også har erfaring fra Royal Greenland, Danæg og Beauvais. Næstformand er Malte Clausen, som er direktør i Clausen Advice.

Klima, sundhed og fødevareforsyningssikkerhed

At planter er fundamentet for al fødevareproduktion, kan ingen næppe være i tvivl om, når man står og betragter et dansk marklandskab. Alligevel mener Plantebranchen, at de plantebaserede fødevarer ofte behandles som et perifert element i EU’s politiske dagsorden.

- Det er på tide, at vi råber Bruxelles op. For uden stærke plantebaserede værdikæder svækker vi både klimaet, sundheden og fødevareforsyningssikkerheden, lyder det fra Henrik Lund.

- Det danske EU-formandskab (der løber resten af året, red.) giver en historisk mulighed for at styrke dette fokus. Vi har allerede vist vejen herhjemme med verdens første nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer i 2023. Nu skal vi trække de erfaringer med til Bruxelles. EU behøver en tilsvarende handlingsplan, så vi kan stå stærkt i en verden præget af klimakrise, geopolitiske spændinger og skrøbelige forsyningskæder, tilføjer formanden.

Sårbarhed påkræver handling

Den tidligere radikale og nuværende Venstre-politiker Christian Friis Bach er enig med Plantebranchen. Han er i dag Venstres Europa- og EU-ordfører og har endog forleden skrevet et indlæg sammen med Henrik Lund – hvor de to opfordrer det danske EU-formandskab til at tage handsken op. Hvilket ikke mindst kunne være relevant i en tid, hvor man under det danske EU-formandskab lægger sporene til både det kommende EU-budget samt den næste europæiske landbrugsreform, CAP’en.

- I dag er vi dybt afhængige af at importere planteproteiner fra Sydamerika. Ved den næste krise kan vores adgang til essentielle fødevarer kollapse, fortæller Christian Friis Bach.

- Det er en sårbarhed, som kalder på handling. EU skal derfor handle proaktivt. Det er også budskabet i et åbent brev til EU-Kommissionen, som min kollega Asger Christensen (Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, red.) har været initiativtager på: Vi skal have en europæisk handlingsplan for plantebaserede fødevarer – efter dansk forbillede, siger han.

Ifølge både Henrik Lund og Christian Friis Bach handler det ikke kun om bønner og linser. Men om selveste Europas strategiske autonomi, om at styrke vores forsyningssikkerhed og om at skabe nye grønne arbejdspladser.

- Tallene taler deres tydelige sprog. Hverken Danmark eller EU kan på nuværende tidspunkt dække eget behov for frugt, grønt og bælgfrugter. Hvis vi vil være mere selvforsynende og mindre afhængige af import, skal vi investere massivt i plantebaserede fødevarer, både til mennesker og dyr, påpeger Henrik Lund.

Stort fællesmøde i København

Plantebranchens formand kalder det plantebaserede marked alt andet end et nichemarked, men derimod en ren guldgrube af muligheder for den grønne omstilling, for nye eksporteventyr og for mere robuste forsyningskæder.

- Men det kræver, at politikerne tør at gå forrest og løfte ansvaret, mener Henrik Lund.

Netop derfor samlede Plantebranchen i oktober sammen med en lang række øvrige aktører et bredt spektrum af interessenter til det såkaldte Plant Food Summit i København. Her blev gjort et behjertet forsøg på at gøre visionerne til virkelighed – om end det ifølge initiativtagerne altså også kræver politisk handling i form af den foreslåede europæiske handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

- For mad er ikke en trend. Og uanset om det er bøffer på grillen eller bønner i gryden, skal vi sikre, at Europa kan brødføde sig selv, som Henrik Lund formulerer det.

Mange indsatsområder

Blandt Plantebranchens omkring 60 medlemmer er fødevaregiganter som Nestlé, Orkla og Fazer.

Formanden glæder sig over Plantebranchens fremgang det seneste år og den øgede tilslutning til brancheforeningen. Man forventer yderligere vækst i medlemstallet i de kommende år fra fødevareaktører, der spænder bredt over både producenter, importører, catering, landbrug og rådgivere.

- I Plantebranchen kigger vi i de kommende par år fremad mod en række vigtige indsatsområder. Vi ønsker fortsat fair vilkår, lovgivningsmæssigt og økonomisk. Vi er for ensartet klimamærkning af fødevarer og bakker op om Forbrugerrådet Tænks kriterier for klimamærkning. Derudover vil vi i brancheforeningen arbejde for en CO2-afgift på fødevarer, at fødevarelovgivningens vildledningsforbud skærpes, samt at der bør indføres et forbud mod markedsføring af klimakreditter, fortæller Henrik Lund.