Landbrug & Fødevarer arbejder for et retfærdigt CAP-budget, der ifølge organisationens EU-politiske chef i højere grad bør belønne miljø- og klimavenligt landbrug.
Der er lagt op til mindre landbrugsstøtte.
En større grad af renationalisering.
Samt et støtteloft, der rammer større og effektive bedrifter.
Der er således rigeligt at tage fat på for Danmarks største landbrugsorganisation – Landbrug & Fødevarer – når man i de kommende par år skal forsøge at påvirke den næste udgave af den europæiske landbrugsreform, CAP’en.
- Der er åbenlyse muligheder for at forbedre det forslag, EU-Kommissionen har lagt frem, som L&F’s EU-politiske chef Niels Lindberg Madsen med slet skjult underdrivelse formulerer det.
Plantebranchen vil råbe Bruxelles op
Vi har spurgt ham, hvordan Landbrug & Fødevarer ser arbejdet med den CAP-reform, der skal være gældende fra 2028. Og selv om Niels Lindberg Madsen er vant til at begå sig i et diplomatisk univers spækket med embedsfolk, folkevalgte og politiske rådgivere, lægger han ikke fingrene imellem, når han skal beskrive synet på det reform- og budgetforslag, som EU-Kommissionen lagde frem tilbage i sommeren 2025:
- Kommissionen leverer slet ikke på det, de havde lovet at ville levere på, siger han.
Mere indflydelse til medlemsstaterne
Set fra et Bruxelles-synspunkt forsøgte EU-Kommissionen oprindeligt at gøre tingene mere enkle ved at smække alt omkring regional-, social-, struktur-, fiskeri- og landbrugspolitik sammen i én stor plan. Det ville blandt andet have medført, at hvert medlemsland får større indflydelse på, hvordan den fælles pengepulje bliver anvendt. I det endelige budgetforslag er der – efter protester fra landbruget – afsat en pulje til landbruget. Den er dog reduceret ganske betragteligt, og samtidig er der fortsat lagt op til en markant øget medbestemmelse til de enkelte medlemsstater.
Den fælles landbrugspolitik i EU bør netop være fælles, fastslår Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef hos Landbrug & Fødevarer. Fotos: Christian IngemannIfølge L&F’s 61-årige EU-politiske chef sætter dét initiativ landmændene i en kattepine, fordi de ikke længere har sikkerhed for, hvad de i en syvårig periode kan forvente at modtage af støtte.
- Man skal hele tiden ligge og kæmpe med alle de andre områder. Og det gør det jo ikke bedre, at det beløb, der er afsat til landbruget, samtidig er reduceret med 30 procent, hvis man medregner inflationen. Den renationalisering, der er lagt op til, betyder, at nogle landmænd vil få en højere indkomststøtte, mens deres kolleger i nabolandene tværtimod vil opleve højere krav til for eksempel miljø- og klimatiltag. Det er den skævhed og urimelighed, vi gerne vil til livs, forklarer Niels Lindberg Madsen.
Protesterne er for længst begyndt. Allerede i efteråret markerede såvel L&F som de europæiske søsterorganisationer deres modstand mod EU-Kommissionens udspil. Hvilket kulminerede med massive demonstrationer i Bruxelles den 18. december, hvor flere forskellige agendaer – men for danskernes vedkommende især den hårde beskæring af landbrugsmidlerne plus renationaliseringen af hektarstøtten – dannede grundlag for protesterne.
Blå politikere strides om flytning af EU-støttemidler
- Det, der bekymrer os, er især de forskellige tiltag fra EU’s side, der gør den ellers fælles europæiske landbrugspolitik mindre fælles. Vi kan godt frygte, at man i Danmark vælger at bruge måske 40 procent af støttemidlerne udelukkende på miljø- og klimatiltag, mens andre medlemslande går meget mindre op i hensynet til planetens ve og vel og for eksempel kun vil anvende fem procent på dette område. Det giver en konkurrencemæssig ujævn bane at spille på, siger Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef.
Niels Lindberg Madsens indvendinger skal ikke opfattes sådan, at han – eller L&F – opponerer mod miljø- og klimatiltag. Heller ikke i forbindelse med CAP-reformen. Modstanden fra Axelborg skal forstås på den måde, at der bør være fælles retningslinjer på tværs af landegrænserne i EU.
- Faktisk er det en prioritet for os, at EU’s landbrugspolitik også bidrager til at skubbe europæisk landbrug i retning af en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion. Derfor argumenterer vi også for, at landmændene ikke bare skal kompenseres for de meromkostninger, som tiltagene skaber, når man for eksempel bliver bedt om at dyrke mere miljø- og klimavenligt – men at de også skal have en ekstra betaling som belønning. Ellers vil alt for mange bønder være for tilbageholdende med at tilslutte sig den grønne omstilling. Det er i dén retning, man skal kigge: At prioritere flere penge til disse tiltag. Men – og det er helt centralt – at det sker på et fælles EU-niveau. Det er et element, vi savner i kommissionens udspil, siger Niels Lindberg Madsen.
Effektive landbrug straffes
I det hele taget bør de mest effektive landbrug belønnes, hvis det står til L&F. Hvorfor det foreslåede støtteloft på 100.000 euro per bedrift ligeledes bekæmpes af den danske landbrugsorganisation, der har en markedsøkonomisk tilgang til handelen i det indre marked.
- Det er efter vores opfattelse i modstrid med kommissionens egen politik og en helt forkert vej at gå, hvis man straffer både effektive og dermed også miljø- og klimavenlige bedrifter. Men samtidig er vi meget optaget af, at vi også indretter landbrugspolitikken, så den imødekommer de mindre landbrugs behov. Derfor arbejder vi for en forenklet ordning for den type landbrug, hvor man tager hensyn til, at et ’mindre landbrug’ i Danmark er betydeligt større end et mindre landbrug i for eksempel Rumænien, lyder det.
- Det er heller ikke vores kop te, at man vil bruge en større del af budgettet på den såkaldte koblestøtte, hvor landmænd får specifikke tilskud til eksempelvis produktion af proteinafgrøder. Vi mener, at koblet støtte er konkurrenceforvridende og derfor bør begrænses mest muligt, tilføjer Niels Lindberg Madsen.
I 12 år har han været EU-politisk chef hos Landbrug & Fødevarer. Lige nu står kampen for at sikre danske landmænd sikkerhed for, hvad de fremover kan regne med af EU-tilskud.Landbrug & Fødevarer forsøger at finde alliancepartnere i kampen for et mere rimeligt og retfærdigt CAP-budget. Det gælder både ude i Europa, hvor blandt andet tyske landbrugsorganisationer traditionelt ligger tæt op ad de danske holdninger. Men også herhjemme, hvor man håber, at den danske regering – som medlem af det ministerråd, der skal vedtage CAP-reformen sammen med Europa-Parlamentet – tager de danske landbrugssynspunkter til sig.
På Axelborg knokler tre mand på fuldtid i forsøget på at varetage de hjemlige landmænds interesser i EU-systemet. Det samme gør en lignende bemanding i Bruxelles – blandt andre landbrugslobbyist Tobias Gräs, som vi forleden portrætterede her i avisen – eksempelvis med konkrete bud på, hvordan Europa-parlamentarikere kan stille ændringsforslag til EU-Kommissionens budgetudspil.
- Vores formandskab rejser også sager overfor ministre som Jeppe Bruus og Jacob Jensen, fortæller Niels Lindberg Madsen.
Innovationscenter: Dansk landbrug har meget at byde på i EU-sammenhæng
Når den EU-politiske chef gennem efterhånden 12 år selv er placeret hjemme i hovedstaden fremfor i EU-land, hænger det sammen med, at en stor del af arbejdet handler om at tackle selve implementeringen af EU-reglerne.
- Når danske landmænd slår sig på den måde, EU-lovgivningen udmøntes på i Danmark, kræver det, at vi er i tæt dialog med ministre og styrelser, forklarer L&F’s EU-politiske chef.
Stram tidsplan
Niels Lindberg Madsen understreger i øvrigt, at forhandlingerne om det næste EU-budget og den kommende CAP-reform knap nok nåede at komme i gang under det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025. Der var mestendels tale om tekniske gennemgange af kommissionens forslag.
Landbrug & Fødevarer har tre deciderede EU-medarbejdere på Axelborg i København – plus lige så mange i Bruxelles, hvor man deler kontor med blandt andet mejeriernes og slagteriernes lobbyister.Han kan godt have sin tvivl om, hvorvidt en CAP-reform officielt gældende fra den 1. januar 2028 når at blive færdig til skæringsdatoen.
- Det bliver op ad bakke at nå det. Når alt det politiske arbejde er overstået, skal der udstedes nationale bekendtgørelser, IT-systemerne skal fungere, ligesom nye ordninger skal effektueres. Det kræver virkelig, at der arbejdes hurtigt fra nu af. I Landbrug & Fødevarer planlægger vi naturligvis ud fra, at de når at vedtage et nyt budget plus opdaterede regler for landbrugspolitikken indenfor den fastlagte tidsplan. Men vi har også en realistisk vurdering af, at det kan blive svært, siger Niels Lindberg Madsen.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.