Borgerlige politikere bruger fine ord som fødevareforsyningssikkerhed som en undskyldning for manglende miljø- og klimahensyn, lyder kritikken.
Den danske venstrefløj i Europa-Parlamentet er træt af blå kollegers gentagne formaninger om, hvorfor hensynet til fødevareforsyningssikkerhed her på kontinentet nødvendiggør et opgør med blandt andet bureaukrati og overimplementering.
- De borgerlige politikere bruger snakken om fødevareforsyningssikkerheden som en undskyldning for at sende flere penge til landbruget og for at undgå regulering, mener SF’eren Rasmus Nordqvist, som er budgetforhandler på vegne af Europa-Parlamentets grønne gruppe.
Pjecen her afslører markante forskelle i de danske Europa-parlamentarikeres holdninger til landbrugspolitikken. Såmænd også internt i Europa-Parlamentets liberale gruppe.Det er især Asger Christensen (V), der – som i øvrigt det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg – har betonet behovet for en landbrugsvenlig politik i Europa. Også ud fra et sikkerhedspolitisk synspunkt.
- De fælles europæiske spilleregler er med til at sikre, at vi bliver herrer i eget hus, også indenfor fødevareforsyningssikkerhed. Lande som Sverige og Finland gør i disse år alt, hvad de kan, for at hjælpe fødevareforsyningen på vej, og dén forståelse burde også herske på europæisk niveau, udtalte Asger Christensen forleden her i avisen.
Mindre tid ved skrivebordet og mere tid i stald og på mark
I en aktuel pjece udgivet af Europa-Parlamentets danske kontor understreger Venstre-manden på ny behovet for politisk at bakke op om en stor fødevareproduktion:
- Vi går snart i gang med forhandlingerne om den kommende fælles landbrugspolitik (CAP) for 2028-2035. Som medlem af Landbrugsudvalget vil jeg arbejde for en CAP, der giver landmændene stabile rammer og færre administrative byrder. På den måde får landmændene mere tid i stalden og på marken i stedet for at spilde den ved skrivebordet. Hvis Europa skal stå stærkt, kræver det et konkurrencedygtigt europæisk landbrug, lyder det fra Asger Christensen.
Både Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer skal i sidste ende sige god for den kommende CAP-reform, der gælder fra 2028. Men ifølge Rasmus Nordqvist er der tale om decideret politisk manipulation, når højrefløjen efter hans mening forsøger at understøtte en massiv kvæg- og griseproduktion med henvisning til fødevareforsyningssikkerhed.
- Det sætter økosystemet gevaldigt under pres, hvis vi bare fastholder et business as usual-landbrug i Europa. Det, vi burde, var i stedet at investere massivt i det mere plantebaserede og den grønne omstilling i øvrigt. Jeg vil ikke afskaffe landbrugsstøtten, men pengene skal kanaliseres over til at hjælpe landmændene til en mere miljø- og klimavenlig produktion, siger SF’eren, da vi møder ham til en pressebriefing med Europa-parlamentarikere på Christiansborg.
Markante ord fra S og R
Også den socialdemokratiske Europa-parlamentariker Marianne Vind har landbruget på dagsordenen, da hun tager ordet på den pågældende pressebriefing:
- Vi skal have omlagt landbrugsstøtten. Hvor rimeligt er det, at de landmænd, som tilbyder slavelignende ansættelsesforhold og samtidig kører pesticider og gylle nærmest direkte ud i åen, får den samme støtte som alle de andre, spørger hun.
Landmand efterlyser flere miljøtiltag
Og hvis nogen tror, at hele den liberale gruppe i Europa-Parlamentet – altså den sammenslutning kaldet Renew Europe, som også Asger Christensen (V) tilhører – bakker op om hans synspunkter, kan de godt tro om igen. Venstre-mandens radikale gruppefælle i Bruxelles og Strasbourg, Sigrid Friis, lægger således ikke fingrene imellem, når hun i den førnævnte pjece skal beskrive sin holdning til den kommende CAP-reform:
- Landbrugsstøtten skal ikke være en hæveautomat for dem, der forurener vores fælles ressourcer. I dag slipper sektoren alt for let for de miljøkrav og klimamål, der gælder for alle andre. Samtidig er industrien den største modtager af offentlige EU-midler og modtager næsten en tredjedel af EU’s samlede budget, skriver hun.
- I valgkampen lovede jeg at arbejde for en omstilling fra landbrugsstøtte til klimastøtte, og det løfte står jeg ved. Her i Bruxelles er jeg nu udnævnt af den liberale gruppe som forhandler på miljødelen af den kommende revision af EU’s landbrugspolitik (CAP). Det betyder, at jeg arbejder for, at støttekronerne fremover belønner dem, der tager ansvar for klima, natur og vandmiljø – ikke dem, der holder fast i status quo, tilføjer Sigrid Friis.
Input fra landbruget gavner
Rasmus Nordqvist understreger overfor avisen, at han personligt har det rigtig godt med landmænd – også repræsentanterne for eksempelvis Landbrug & Fødevarer.
- Jeg kan garantere dig for, at der ellers ikke er mange i Europa-Parlamentets grønne gruppe, som mødes med lobbyister fra det konventionelle og industrielle landbrug. Men i vores særlige, danske kultur har vi den gensidige respekt for hinandens synspunkter, der gør, at jeg naturligvis gerne drøfter tingene med blandt andre L&F-formand Søren Søndergaard, fortæller han.
Bornholmsk landmand efterlyser ligebehandling af europæiske bønder
SF-politikeren har endog rokket sig lidt holdningsmæssigt som følge af de løbende input, han gennem tiden har fået takket være møderne med diverse landmænd:
- Når landmændene demonstrerer i Bruxelles eller Strasbourg, kan jeg godt finde på at gå ud og tage en snak med nogle af dem. Det har givet mig en forståelse af, hvilke udfordringer mange af dem har, siger han.
- Her har især unge landmænds beretninger om, hvor prispresset de er i deres dagligdag hjemme på gårdene, været noget af en øjenåbner for mig i forhold til, at også den næste CAP er nødt til at have en eller anden form for indkomststøtte indbygget. Jeg tror nu, at det er fortrinsvis de mindre bedrifter, der har brug for indkomststøtten. Om der så lige skal være det støtteloft på 100.000 euro, som EU-Kommissionen foreslår i sit budgetudspil, har jeg ikke lagt mig fast på, forklarer Rasmus Nordqvist.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.