Når EU's landbrugsstøtte skal diskuteres i løbet af det næste år, kan forskellen i vigtigheden af støtten komme til at vise sig.
Landbrugsstøtten udgør en væsentlig del af den europæiske landbrugsomsætning, men det varierer i høj grad fra land til land, hvor meget støtten fylder i omsætningen.
I en periode, hvor der diskuteres, om den direkte støtte skal udfases, og om pengene i højere grad skal bruges på udvikling af specifikke områder frem for produktionsstøtte, kan det være interessant at se på, hvilke lande der i høj grad er afhængige af støtten, og hvilke der sikrer deres omsætning på andre måder.
Graf viser konflikten: Støtteloft rammer vidt forskelligt
Ifølge de seneste tal fra Eurostat, der dog er fire år gamle, udgør støtten i gennemsnit 29 procent af en EU-landbrugsbedrifts omsætning.
Men der er markante forskelle mellem landene, når det gælder, hvor stor en del af den øvrige omsætning, man får ud af støtten.
Der er stor forskel på, hvor stor en del af en landbrugsbedrifts omsætning, der kommer fra landbrugsstøtten. Det svenske landbrug er mindst afhængigt af støtte, mens Danmark ligger på stort set samme niveau. De to lande ligger nemlig på henholdsvis 11 og 12 procent i opgørelsen.
Samtidig aner man en tydelig forskel på Nord- og Sydeuropa i statistikken. De lande, hvor landbrugsstøtten udgør den største andel af omsætningen, ligger mod Middelhavet. Portugal og Grækenland topper listen, hvor knap halvdelen af omsætningen i landbruget stammer fra støtteordninger.
Ændring af den direkte støtte
Forskellen mellem regionerne kommer formentlig til at spille en rolle, når CAP-reformen i disse måneder forhandles mellem EU’s medlemslande og i Europa-Parlamentet.
EU-støtteloft bekymrer danske landmænd
Landbrugskommissær Christophe Hansen har i sit udspil til reformen indikeret, at man fremover i højere grad vil støtte landbrug i områder, hvor behovet er størst. Frem for som nu, hvor arealstøtten i høj grad er bundet direkte til størrelsen af bedriften.
Og som tallene viser, kan det ende med at blive et opgør mellem nord og syd.
Vision skød mulig ændring i gang
At de små landbrug i de sydlige EU-lande kan ende med at blive tilgodeset af den nuværende kommission, blev første gang lagt op til, da Christophe Hansen i foråret præsenterede sin første vision. Her blev der lagt op til, at støtten i højere grad skulle målrettes specifikke områder og til fordel for mindre landbrug.
Forsker: - EU-vision er et kursskifte på to områder
Ved den lejlighed lød det også fra den danske forsker Henning Otte Hansen, at der kunne tegne sig en kamp mellem nord og syd:
- Mit bedste bud er, at det kommer fra lobbyisme, der skal styrke landmændene i Sydeuropa, som ofte har mindre og mindre specialiserede bedrifter. Jeg har svært ved at se andre grunde. For i forhold til konkurrencedygtighed og effektivisering giver det mere mening at støtte de store landbrug, sagde han dengang til Effektivt Landbrug.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.