Europa har brug for flere unge landmænd

EU-Kommissionen foreslår en startpakke på 300.000 euro til nyetablerede landmænd – men initiativet kan ikke stå alene, lyder det fra hjemlige aktører.

Det er ikke altid lige nemt at overtage en bedrift. Bureaukrati kan dog være en lige så stor udfordring som penge, lyder det. - Danmark er foran, når det gælder førstegangs-etablering, og her tænker jeg især på finansieringen, siger Christian Orthmann, formand for LandboUngdom.

Et engangsbeløb på op til 300.000 euro – eller hvad der svarer til godt og vel to millioner kroner – i etableringsstøtte.

Sådan lyder den mest opsigtsvækkende del af et forslag fra EU-Kommissionen, der med en såkaldt startpakke vil prøve at sætte gang i generationsskifterne indenfor de europæiske landbrug.

- Vores fødevaresikkerhed og fremtiden for vores landdistrikter afhænger af den næste generation, lød det således fra landbrugskommissær Christophe Hansen, da kommissionen før nytår præsenterede udspillet.

Europa har nemlig brug for flere unge landmænd, mener kommissæren, som er fra Luxembourg og i øvrigt selv er landmand. I en usikker verden har kontinentet ifølge kommissionen behov for at styrke sin fødevaresikkerhed, hvilket kræver, at landbrugserhvervet føres videre af nye generationer. Den anden kommission under ledelse af kommissionsformand Ursula von der Leyen har gjort generationsfornyelse til en central mærkesag.

Indsats mod barrierer, tak

Den europæiske strategi for generationsfornyelse i landbruget hilses velkommen af den store interesseorganisation for landbruget herhjemme, Landbrug & Fødevarer. L&F’s EU-politiske chef Niels Lindberg Madsen understreger imidlertid, at der skal mere til end blot en startpakke indeholdende et pænt kontantbeløb:

- Det er positivt, at man i EU nu løfter og prioriterer generationsskiftet politisk, understreger han dog.

- EU-landene har allerede i dag mulighed for at vælge en opstartsstøtteordning til unge landmænd, og en styrkelse af den kan være et vigtigt redskab til at hjælpe næste generation i gang – men det skal ikke stå alene. Der er brug for en indsats, som adresserer de forskellige barrierer, der gør det vanskeligt at etablere sig, tilføjer Niels Lindberg Madsen.

L&F’s EU-chef gør opmærksom på, at der – trods alle problemerne med at videreføre bedrifterne – også er vinde, der blæser i den rigtige retning:

- I Danmark har vi allerede en EU-finansieret opstartsordning, forklarer han.

- Hertil kommer, at vi står et lidt andet sted end mange andre EU-lande. Vi har rekordoptag på landbrugsskolerne og mange unge, som gerne vil ind i erhvervet – og det er en styrke. Udfordringen herhjemme handler først og fremmest om finansiering og adgang til jord, siger Niels Lindberg Madsen.

Ungdommen foreslår skattefri støtte

At lutter mammon som engangsbeløb ikke bør være det eneste virkemiddel, kan andre landbrugsaktører i Danmark skrive under på.

Vi har tidligere her i avisen sat fokus på generationsskifte indenfor de europæiske landbrug. Blandt andet via et interview med formanden for LandboUngdom, fynboen Christian Orthmann. Han mener, at der kan gøres meget mere for at sikre fremtidens fødevareproduktion:

- Det er supergodt, at unge landbrugere allerede i dag kan få op til 100.000 euro som éngangsbeløb i etableringsstøtte i stedet for, at man som tidligere får tilskuddet udbetalt over en årrække. Meningen er jo at understøtte både landmænds og gartneres generationsskifter og på dén måde at give et boost til deres egenkapital, siger Christian Orthmann.

- Men der kan gå lang tid, fra man får tilsagnet om støtten, til pengene rent faktisk bliver udbetalt. Derfor er det helt galt, at man skal betale skat af beløbet allerede i det år, hvor tilsagnet er givet, fremfor i det år, hvor overførslen af midlerne sker. Hvorfor skal vi betale skat af penge, vi aldrig har fået? Det er en måde at ødelægge likviditeten på. Og jeg kan da godt tænke den tanke, at man burde se på, om der overhovedet bør betales skat af en sådan støtte, tilføjer han.

Selv om Christian Orthmann kunne ønske sig bedre rammevilkår for de danske fødevareproducenter, mener han, at Danmark på mange måder kan lære fra sig i EU-systemet.

- Danmark er foran, når det gælder førstegangs-etablering, og her tænker jeg især på finansieringen. Tænk på vores realkreditsystem, hvor man kan gå ud og låne til meget favorable vilkår. Det er en ret unik ting, som man ikke ser andre steder, forklarer han.

Dansk bureaukrati

At det er ikke mindst bureaukratisk bøvl og regeltyranni, der forhindrer generationsskifterne, kan diverse landmænd nikke genkendende til.

Godt nok gik det mere smidigt end frygtet med eksempelvis generationsskiftet af gårdene Elmshøj og Stenagergaard lidt udenfor Tørring.

Alligevel har 68-årige Peter Juul Eggersgaard og hans 41-årige søn Asger et råd til beslutningstagerne i Bruxelles, hvis EU vitterligt mener noget med at ville lempe bøvlet med overgangen fra den ene landmandsgeneration til den anden:

- I så fald burde EU lægge pres på myndighederne i Danmark. Det er nemlig styrelserne herhjemme, der forhaler tingene, som Peter Juul Eggersgaard formulerer det.

Det var således ikke uden sværdslag for den unge, selvstændige landmand Asger at få selve EU-etableringsstøtten udbetalt.

- Selv efter at jeg var blevet lovet tilskuddet, tog det mig et halvt år at bevise overfor styrelsen, at jeg rent faktisk forpagter den jord, jeg forpagter. Jeg ved snart ikke, hvor mange dokumenter jeg har måttet sende. Problemet var åbenbart, at når jeg listede samtlige matrikelnumre op, løb én af disse matrikler hen over to marker, og jeg forpagtede kun den ene af dem. Det var øjensynligt nok til at stoppe hele processen, siger Asger Juul Eggersgaard.

- Det er det, vi mener, når vi siger, at EU overfor de danske myndigheder burde indskærpe, at støttebeløbene altså skal udbetales så hurtigt som overhovedet muligt. Det er et meget, meget tungt system, der tydeligvis trænger til at blive afbureaukratiseret. Det er ligeledes et værre papirarbejde, bare man skal have tilskud til sådan noget som en overdækning til gylletanken. Og med alle de kontroller risikerer vi jo hele tiden at blive anklaget for at have gjort noget forkert. Man siger jo også, at omkring halvdelen af den samlede landbrugsstøtte går til administration alene, tilføjer han.

EU-Kommissionens aktuelle strategi skitserer, hvordan man fra europæisk side vil adressere en dramatisk – men langsomt udfoldende – generationskrise i landbruget.

Ifølge Tænketanken Europa er 57,6 procent af EU’s landbrugsledere (personen med ansvar for et landbrugs finanser og daglige ledelse) mindst 55 år. Kun 11,9 procent er under 40 år.

Familielandbrug står for 78 procent af beskæftigelsen i erhvervet og 61 procent af EU’s landbrugsareal.

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.

Læs også