Landbrugsbedrifter bliver større og større. Det gælder i EU generelt, men i særdeleshed i Danmark
Når en ny CAP formentlig skal forhandles på plads inden for en nær fremtid, og landbrugsstøtten skal reformeres, er der meget, der tyder på, at debatten om støtteloft bliver en af de vigtigste, når aftalen skal falde på plads.
Støtteloftet er i hvert fald et af landbrugskommissær Christophe Hansens store fokuspunkter i arbejdet med at få landet en ny CAP-reform.
I Kommissionens første udspil til den nye CAP, der blev fremlagt i sommer, blev der lagt op til, at et støtteloft skulle ramme allerede ved 90 hektar.
Danmark udsat
Det ville ramme dansk landbrug markant, og derfor har kampen mod loftet da også været en af L&F’s vigtigste EU-politiske mærkesager det seneste halve år.
- Vi har en højeffektiv produktion i Danmark, som samtidig tager hensyn til miljøet og klimaet. Det skal vi ikke straffes for. I stedet skal vi se på at skabe en forenklet ordning for de små landbrug, som er tilpasset de store forskelle, der er i bedriftsstrukturer på tværs af EU-landene, lød det fra formand Søren Søndergaard, da EU’s landbrugsministre var på besøg i Danmark i efteråret.
Og hvis man kigger på udviklingen i dansk landbrug de seneste år, bliver det da også tydeligt, at Christophe Hansen har ret, når han peger på, at landbrugene bliver større og større, mens Søren Søndergaard har ret i, at et støtteloft tydeligvis vil ramme en stor del af dansk landbrug.
Kommissær fik råd med på vejen i Danmark: - Utilfredshed med CAP-udspil
Selvom der er kommet færre og færre landbrug i alt i Danmark, er der alligevel kommet antalsmæssigt flere store landbrug. Siden firserne er antallet af bedrifter på over 200 hektar således syvdoblet. Det gennemsnitlige landbrugsareal for en heltidsbedrift er 268 hektar, hvoraf 150 hektar er selveje.
Afgøres i år
Europa-Kommissionen har helt specifikt foreslået, at en bedrift ikke kan modtage mere end 100.000 euro om året, og det estimeres, at det betyder, at man højst kan få støtte for 90 hektar.
Hvordan et eventuelt støtteloft vil komme til at se ud, vil dog først blive afgjort, når der foreligger en færdig CAP-aftale. EU sigter efter at få den på plads i løbet af 2026, hvor man både skal opnå enighed blandt medlemslandene og et flertal i Europa-Parlamentet.
Europa-Kommissær vil have støtteloft til at handle om generationsskifte: Sådan ser det ud i Danmark
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.