Landbrug & Fødevarer:: Den grønne omstilling af landbrugspolitikken skal fastholdes

Landbrug & Fødevarer er hverken fortaler for at udskyde den forestående CAP-reform med henblik på en revision af den grønne omlægning af landbruget eller for at lempe på de langsigtede, grønne målsætninger i strategien for Jord-til-Bord.

Det er der ellers flere andre af EU’s landbrugsorganisationer og medlemslande som slår til lyd for til at imødegå den landbrugskrise som Ruslands krig mod Ukraine har afstedkommet.

- Landbrug & Fødevarer står fast på at fastholde den grønne omlægning, siger EU-politisk chef på Axelborg, Niels Lindberg Madsen.

Forslagene er lanceret i forbindelse med EU’s arbejde med en såkaldt nødplan for landbrugsproduktionen i lyset af kornmangel på hele verdensmarkedet og stigende priser på energi, brændstof, gødning og foder for både de danske landmænd, og deres EU-kollegaer.

Imens har EU’s landbrugsministre blåstemplet en række mindre vidtgående tiltag, der har til formål at styrke fødevaresikkerheden i EU. Nødplanen er udfærdiget i landbrugskommissionen med en såkaldt delegeret retsakt om regelændringer inden for rammerne af den bestående lovgivning, altså ligesom med en dansk bekendtgørelse. Her er altså ikke tale om egentlige og vidtgående lovændringer af den indeværende CAP-ordning eller af CAP-reformen, der træder i kraft fra 2023, forklarer Niels Lindberg Madsen i en vurdering for avisen af de vigtigste af flere indgreb i landbrugspolitikken.

Størst fokus på opdyrkning af brak

Krigshandlingerne på ukrainsk jord vil forringe årets høstudbytte og eksport til omverden. De russiske leverancer til verdensmarkedet via skibstrafik på Sortehavet vil sikkert også få et dyk.

Ukraine ventede selv i begyndelsen af april at kunne opretholde dyrkningen på mellem 50 procent og 70 procent af sin landbrugsjord. Men det ændrer ikke på de behov, som EU har for at forbedre sin egen fødevaresikkerhed, siger Niels Lindberg Madsen.

- Når Ukraine nu er en af verdens største eksportører og der så forsvinder 30-40 procent til eksportmarkedet, så er det stadig væk voldsomt. Og de voldsomste konsekvenser er jo ikke mindst i hele Nordafrika, hvor der er potentielt hungernød, siger han.

Herhjemme har der især været fokus på forslag om at suspendere landbrugsordningens krav til braklægning på de såkaldte MFO-arealer for at få taget større arealer i brug til dyrkning af korn til erstatning for den mistede eksport til verdensmarkedet fra Rusland og Ukraine. Det vil kommissionen give lov til i år, uden at landmændene fortaber den forhøjede, direkte betalingssats for at efterleve MFO-kravene.

Forskellige holdninger i EU

- Landene har fået mulighed for selv at beslutte at lade landmænd pløje braklagte arealer op og så korn eller raps eller også at tage slæt eller at lade dem afgræsse, forklarer Niels Lindberg.

- Vores indtryk er, at langt hovedparten af de andre lande vil give mulighed for at dyrke brakarealerne. For eksempel vil Frankrig give mulighed for at opdyrke brakarealerne og anvende pesticider og gødning. Et land som Tyskland vælger at begrænse det til at kunne tage slet og anvende græsset til græsprotein og til afgræsning, siger han.

Hvad mener Landbrug & Fødevarer, at Danmark bør gøre med den mulighed?

- Vi har anbefalet at man udnytter den mulighed for at opdyrke brakmarkerne og så overlader det til den enkelte landmand at vurdere, om han har arealer, som det kan svare sig at dyrke i denne her exceptionelle situation. Som minimum bør politikerne give mulighed for at afgræsse og tage slæt på arealerne.

I dag er omkring 30.000 hektar braklagt ud af landets samlede, opdyrkede areal på over 2.633.000 hektar.

Uvished om effekten

Endnu har Folketinget ikke lagt sig fast på, om Danmark vil benytte sig af muligheden, hvad både regeringen, SF og Enhedslisten har erklæret sig imod. I hele EU har grønne organisationer advaret mod at sætte landbrugets grønne omstilling tilbage på den måde. Niels Lindberg Madsen siger:

- Vi er godt klar over, at det ikke er de mest frugtbare arealer, som er braklagt. Så det er uklart, hvor meget af de 30.000 hektar, der rent faktisk vil blive opdyrket. Det er jo den enkelte landmand, som skal træffe den beslutning.

Kommissionen har også foreslået en krisestøtte til landmændene på 500 millioner euro fra EU’s kasse, som medlemslandene så vil have lov til supplere med det dobbelte fra deres nationale kasse.

Vil det kunne gøre en forskel for danske landmænd, sådan som situationen er herhjemme med deres omkostningsstigninger? Bør den mulighed for forfølges i Danmark?

- Der er den meget store hage ved det, at de her 500 millioner euro jo skal findes et sted. I hvert fald de 350 millioner euro skal findes i CAP’ens krisereserve. Og den krisereserve finansieres ved at skære i fremtidige, direkte støtteudbetalinger til landmændene. Så man vil så at sige fodre hunden med dens egen hale. Derfor er vi meget kritiske over for dét forslag. Det er en støtte her og nu, selvfølgelig. Men det er jo landmændene selv, som langt hed ad vejen kommer til selv at betale for det.

Det ændrer jo ikke på, at der er landmænd, som står med et akut økonomisk problem på grund af prisstigningerne på energi og foder o.s.v?

- Det er klart. Rigtigt mange landmænd er presset i forskellig grad alt efter hvilken sektor, de tilhører, eller hvordan de har prisafdækket sig eller lavet af kontrakter. Men det vil svide til landmændene senere, hvis man tager det forslag om krisehjælp i brug.

Flere medlemslande har også foreslået at nedsætte EU’s importtold på gødning. Er det en god idé?

- Ja, tiltag, som kan reducere gødningsprisen, hilser vi velkommen. Importtolden på gødning er mærkbar.

Der er også medlemslande, som vil have givet lov til at tage penge af støttepuljerne til landdistriktsprogrammet og give dem direkte til krisehjælp til landmændene. Hvordan ser Landbrug & Fødevarer på det?

- Vi frygter, at vi kommer til at stå i en situation, hvor vi får svært ved at udnytte hele vores landdistriktsbudget. Og hvis vi kommer til at stå i den situation, så vil det i hvert fald være oplagt at anvende de støttepuljemidler til nogle krisetiltag. Især fordi alternativet ellers vil være, at pengene skal sendes tilbage til EU’s kasse.

- Vi mangler et overblik over, hvordan det ser ud med udnyttelsen af de forskellige puljer under landdistriktsprogrammet. Men vores forståelse er, at der er nogle penge, som der allerede er givet tilsagn om fra Landbrugsstyrelsen, som ikke vil blive udnyttet. Det kan have mange forskellige årsager, som ikke nødvendigvis skyldes krigen i Ukraine, siger Niels Lindberg Madsen.

Vil tage af landdistriktsmidlerne

Europa-Kommissionen har erklæret sig villig til at undersøge, om det kan lade sig gøre rent juridisk og praksis indenfor den nugældende CAP-lovgivnings rammer at bruge penge til krisehjælp fra landdistriktsprogrammet. Tilskudsmidlerne herfra går i mange lande såsom som i Danmark i vidt omfang til at understøtte tiltag til fordel for klima, miljø og natur. Så det ville ske på bekostning af den grønne omlægning af landbrugspolitikken.

Følgende medlemslande her erklæret sig som tilhængere sådan en manøvre: Bulgarien, Cypern, Grækenland, Italien, Letland, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Spanien.

Kommissionen har så også lempet for restriktionerne på statsstøtte til landbruget, som ellers skal forhindre, at medlemslande stiller deres egne landmænd bedre i forhold til deres EU-kollegaer ved at sikre dem konkurrencefortrin. Et »fy« i henhold til reglerne om det indre marked.

Der kan være tale om, at medlemslandene ekstraordinært kan give statsstøtte, statsgarantier eller kompensation for de høje energipriser.

Er der behov for det i Danmark efter Landbrug & Fødevarers mening?

- Indtil videre følger vi udviklingen. Og vi er også meget opmærksomme på, hvad der sker i de andre lande. For hvis det er et instrument, som bliver udnyttet i vid udstrækning i andre lande, så kan de jo skabe konkurrenceforvridning i forhold til dansk landbrug og fødevareindustri.

Er det generelt en god idé eller en dårlig idé, set i lyset af risikoen for konkurrenceforvridning?

- Statsstøtte er jo ikke noget, vi synes, at man som udgangspunkt skal gribe til.

Hvad angår den mere langsigtede landbrugspolitik i EU, så der medlemslande, som nu ønsker at lempe på de grønne målsætninger i strategien om Fra-Jord-til-Bord om at reducere udledning af pesticider, kvælstof og brugen af antibiotika for at lette økonomien for landbruget: Hvordan ser Landbrug & Fødevarer på det forslag?

- Vi er ikke på baggrund af krigen i Ukraine ude i at sætte spørgsmålstegn ved den grønne omstilling. For vi er ikke i tvivl om, at den langsigtede omlægning skal forfølges. Det skal man ikke bruge krigen i Ukraine til at lave om på. Vi er optaget af at have et europæiske landbrug, der er konkurrencedygtigt og eksportorienteret. Og det skal vi også være fremadrettet ved at have en bæredygtig produktion samtidig med, at man fastholder produktionsniveauet. Men for Landbrug & Fødevarer er det afgørende, at danske landmænd bliver belønnet for at være frontløbere. Det gælder for eksempel i forhold til anvendelsen af pesticider, antibiotika og gødning.

- I den her sammenhæng, mener vi, skal man have fokus på, om der her og nu kan laves midlertidige tiltag på baggrund af den helt ekstraordinære situation, vi står i, siger Niels Lindberg Madsen.

Ekstra braklægning kunne udskydes

Han nævner som eksempel på et kun midlertidigt tiltag, at man kunne overveje at udskyde braklægningskravet på fire procent af en landbrugsbedrifts jorder i den nye CAP-reform, som træder i kraft fra 2023.

- Det kunne man se på. Og det varer jo ikke lang tid, førend landmændene skal til at lave deres markplaner for 2023. Vi har noteret os, at fødevareministeren har luftet muligheden for, at man ikke skulle braklægge mere, end man gør i dag. Det var et oplagt sted at starte.

Flere landbrugsorganisationer i EU vil have hele CAP-reformen udskudt i et år. Hvordan ser Landbrug & Fødevarer på det forslag?

- Vi mener, at vi nu er langt i omlægningen af den her reform. Så det giver ikke mening på nuværende tidspunkt at udskyde den. Her og nu kan man diskutere, om der er elementer i reformen, som man kan sætte i bero midlertidigt. Braklægning er umiddelbart det der fylder mest, fordi det kan have den helt store betydning for produktionen af foder og fødevarer, både hvad angår mængder og pris.

EU’s landbrugsministre har også nikket ja til at yde EU-støtte til privat oplagring af svinekød.

- Det er et tiltag, som L&F har bakket op omkring, siger Niels Lindberg Madsen.

Bør overveje CRISPR

Samtidig har kommissionen opfordret medlemslandene til at tilpasse deres nationale udmøntninger af CAP-reformen, så landbruget bliver mindre afhængig af import af gas fra bl.a. Rusland samt af brændstof, gødning og pesticider. Kommissionen foreslår øgede satsninger på biogas og præcisionslandbrug samt øget støtte til at nedbringe drivhusgasemissioner og behovet for kemi.

Kommissionen har også lovet at se på, om EU bør tillade de nye, omstridte planteforædlingsteknikker, CRISPR.

- Det her er en oplagt mulighed for at se på, at det kunne være et instrument, man kunne arbejde for, siger L&F’s EU-politiske chef.

Det kan gøres ved at opdatere undtagelsesbestemmelserne i et nugældende direktiv, og L&F opfordrer til at få sat procedurer i gang til hurtige godkendelser.

- Alternativt, frygter vi, at det kan blive en meget langvarig proces, siger Niels Lindberg Madsen.