Mange har høstet for i år, og kan begynde at kigge frem mod et kalenderår, hvor den nye EU-reform bebuder store ændringer. Vi har samlet nogle af de vigtigste punkter om landbrugsstøtten, som den ser ud i Danmark fra 1. januar 2023.
Når reglerne for landbrugstøtten laves om, påvirker det næsten alle facettter af det at drive landbrug. Det gælder ikke mindst i denne omgang, hvor reformen af EU’s landbrugspolitik kaldes den største ændring i mange år.
Landbrugsstyrelsen har endnu ikke sendt endelige vejledninger ud for, hvordan reformen skal efterleves i Danmark, men den politike diskussion er overstået, og da Europa-Komissionen godkendte den danske plan for landbrugsstøtten 31. august, kan landmændende nu vide sig sikre på, at der ikke bliver ændret flere regler inden reformen træder i kraft 1. januar 2022. Her er samlet en buket af de vigtigtste punkter at have fokus på, når de nye regler for landbrugsstøtten træder i kraft til nytår.
Indførelse af bio-ordninger (eco-schemes):
I de kommende år vil omkring en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte gå til bio-ordninger, der i processen op til reformen ofte er blevet benævnt med den engelske betegnelse eco-schemes. Bioordninger er miljø- eller klimavenlige tiltag, som giver ret til ekstra landbrugsstøtte. Nogle af bio-ordningerne er projekt-støtte, og andre gives som forhøjet støtte til det areal, man indfører ordningen på. I EU er det besluttet, at 22,5 procent af støtten til landmændene skal gå til disse bio-ordninger. Det stiger frem mod 2027, hvor der vil være tale om 25 procent.
Det har været op til hvert enkelt land selv at beslutte, hvilke tiltag, der skal kunne tælle som bioordning. I Danmark er Folketinget blevet enige om seks ordninger. Der er blandt andet tale om ekstra støtte til arealer med græs, til arealer med økologi og til arealer med planter målrettet plantebaserede fødevarer til mennesker.
Ikke alle ordninger starter på samme tidspunkt. Flere af ordningerne vil formentlig først træde i kraft fra 2023.
Bruttoarealmodellen:
Med reformen åbnes der for, at man i højere grad kan lade arealer stå udyrkede uden at blive trukket i støtte for det. Formålet er at skabe flere små biotoper, hvor naturen kan få lov at råde. Det skal dermed styrke biodiversiteten.
Man kan således lade op til 20 procent af sit støtteberettigede areal være udyrket, men stadig modtage støtte for arealet. Hver biotop må dog højst have en størrelse på 1 hektar.
Det bliver desuden muligt at modtage ekstra støtte via bio-ordningerne, hvis man laver yderligere tiltag, der skal styrke biodiversiteten på sit landbrug.
Krav om braklægning:
Der indføres et meget omdiskuteret krav om, at mindst fire procent af et landbrugs støtteberettigede areal hvert år skal bestå af uproduktivt areal til gavn for biodiversitet. Kravet er obligatorisk, og det er derfor ikke muligt at blive undtaget for kravet. Under uproduktivt jord tæller blandet andet braklagte marker, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer og områder, hvor fortidsminder beskyttes.
Al type brak kommer til at tælle for lige meget. Der er altså ikke nogen vægtet forskel på, om man lægger ud til bestøverbrak, bræmmer eller anden type uproduktivt areal. Tilgengæld er der forskellige regler for, hvornår de forskellige typer brak lever op til kunne blive talt med i de uproduktive arealer.
Større bræmmer om søer og vandløb:
Der bliver større krav til at holde afstand til vandmiljøerne, hvis man vil have landbrugsstøtte efter 1. januar. Afstanden fra den dyrkede landbrugsjorden, der skal være til søer eller vandløb øges nemlig med 50 procent. Hvor kravet hidtil har ligget på 2 meter, skal man nu sørge for, at der er en bramme på tre meter.
Det skal mindske udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet. Bræmmernes areal kommer til at tælle med i GLM- krav 8, der handler om at have 4 procent uproduktive arealer.
Færre penge til kvægbønder og kartoffelavlere:
Kvægbønder og avlere af stivelsekartofler mister deres højere betalingsrettigheder, som de har haft siden 2003. Det betyder, at alle landbrugere får det samme grundbeløb per støtteberettiget hektar fremover. I forbindelse med afskaffelsen af betalingsrettighederne laves dog overgangsordninger, så faldet i støtte bliver mindre drastisk for de to grupper, end det ville have været.
Der indføres således en ko-præmie med en pulje, der starter på 85 millioner kroner årligt i 2023 og gradvist bliver mindre frem mod 2027, hvor præmien udfases. Også producenterne af stivelseskartofler modtager en overgangspulje. Den bliver på 75 millioner kroner og falder til fem millioner frem mod 2027, hvor ordningen ligeledes ophører.
Flere penge til unge landmænd:
Etableringsstøtten til landmænd under 40 bliver lavet om til et engangsbeløb på 745.000 kroner. Hidtil har der været tale om en støtte, der blev udbetalt i rater over fem år. Dette har været et ønske fra LandboUngdom, da det skulle styrke likviditeten ved etableringen.
Penge til græsprotein:
Det er et fokus i reformen, at græs skal fylde mere i det danske landbrugsareal. Således er der i bioordningerne støtte til permanent græs ad miljøhensyn, men der er også fokus på, at vi skal benytte græs’ egenskaber på andre måder end tidligere. Der er derfor i landdistriktsmidlerne sat penge af til at øge udnyttelsen af græsproteiner.
En pulje på 250 millioner kroner skal således støtte anlæggelsen af nye anlæg til at raffinere græs, så man kan udnytte dets proteiner til blandt andet svinefoder. Håbet er, at græs dermed i højere grad kan erstatte soja som proteinkilde, da importeret soja fra sydmaerika er en af de helt store syndere i det danske landbrugs klimaregnskab.