Politiets efterforskning af Molslaboratoriets dyrehold er slut

Østjyllands Politi har meddelt Naturhistorisk Museum Aarhus, at efterforskningen af museets dyrehold på Molslaboratoriets område i Mols Bjerge er afsluttet.

Konklusionen blev, at museet overtrådte dyrevelfærdsloven på grund af et forkertsiddende GPS-halsbånd på en hoppe.

Museumsdirektør Bo Skaarup skriver i en kommentar:

- Et enkeltstående tilfælde med et forkertsiddende GPS-halsbånd, som naturligt nok har vakt bekymring for vores dyrs velfærd, bør ikke stå i vejen for en rigere dansk natur. Men vi skal naturligvis tage ved lære af, hvordan vi med helårsgræsning i indhegninger kan sikre både dyrevelfærd, forskning og biodiversitet – til gavn og glæde for dyrene, naturen og kommende generationers muligheder for at opleve en rig dansk natur.

Molslaboratoriet fik i perioden februar til maj 2021 omfattende anmeldte og uanmeldte kontrolbesøg med veterinær bistand fra Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger.

Læs også