Høsten foregår frem til januar og Thomas Hyldgaard har været fast mand på farmens mejetærskere. - Det er virkelig den oplevelse, som jeg ønskede at prøve. At være her på de store arealer i Western Australia er bare det helt rigtige Australien, fastslår Thomas Hyldgaard.
Der har altid været landbrug omkring Thomas Hyldgaard.
- Inden jeg var 12 år, malkede jeg køer hos en nabo hjemme ved Løkken i Nordjylland, fortæller han til Effektivt Landbrugs udsendte, mens vi kører i hans bil gennem de store, brunvisne marker langt inde i det enorme Western Australia.
- Jeg arbejdede med køer i seks år, inden jeg kom ud på en planteavlsejendom hjemme i Danmark. Og fandt markarbejdet mere afvekslende end køerne plus jeg altid har kunne lide at skrue på maskiner.