Det er nok optimistisk at regne med, at gode græsudbytter kan opveje for de forventede lave majsudbytter i 2024. Derfor er det vigtigt at have fokus på, om foderplanen skal tilpasses den nye grovfodersituation, fortæller rådgivere fra Fjordland.
Majsen har haft svære kår for at give gode udbytter. Det skyldes blandt andet ugunstige muligheder for etablering. Plante- og kvægrådgivere forklarer, at mulighederne for at komme på forkant med problemet blandt andet tæller at forsøge at fremrykke næste års høst af græs og majs.
Desuden vil det i fremtiden blive relevant at se på, hvordan man kan sikre sine udbytter ved at gøre brug af eksempelvis risikospredning i sit afgrødevalg, samt gøre brug af hjælpemidler som eksempelvis nitrifikationshæmmere i majs.
For nogle avlere vil situationen være mere alvorlig, end for andre, da der er store regionale forskelle i kvaliteten og udbyttet af majshøsten, hvilket betyder, at der er behov for at vurdere situationen ned på den enkelte bedrift.
Fodererstatning kan koste 200.000 kroner
Niels Martin Nielsen, der er kvægrådgiver hos Fjordland, vurderer, at det kan komme til at koste op mod 200.000 kroner for den gennemsnitlige kvægavler, hvis man skal ud at erstatte den manglende majs med alternativer.
Han foreslår derfor, at man tager fat i sine rådgivere og for lagt en plan for, hvordan man bedst muligt undgår den udskrivning.
- Det er meget individuelt fra avler til avler, hvordan majsudbytterne vil komme til at influere på grovfodersituationen. Derfor vil jeg anbefale, at man tager en snak med sin rådgiver om, hvordan man bedst muligt kan undgå den ekstra udskrivning, det vil være at skulle ud og erstatte majsen med indkøbt stivelse, fortæller han.
Flere værktøjer i værktøjskassen
Der er dog flere værktøjer i kassen, som er værd at gøre brug af, hvis man allerede nu ved, at det kan blive en udfordring at få foderet til at strække indtil næste høst.
- Man kan overveje at lade nogle af sine græsmarker fra i år ligge til næste år, så man kan få høstet dem tidligt i næste sæson. Derudover kan det være en god ide at vælge nogle sorter, som er bedre til en tidlig høst til næste sæson. På den måde kan man strække sæsonen lidt, så man ikke kommer til at mangle foder, forklarer Niels Martin Nielsen, og fortsætter:
- Det er vigtigt, at man planlægger sit afgrødevalg efter at ramme et godt høsttidspunkt. For hvis man høster for tidligt eller for sent, kan man risikere at gå på kompromis med fordøjeligheden eller kvaliteten af foderet.
Svært ved at holde på kvælstoffet
Den suboptimale rodudvikling og den megen vand har betydet, at det har været svært for jorden at holde på kvælstoffet. Især der hvor man har brugt gylle i gødningen i sin majs, har der været udfordringer med udvaskning.
Planterådgiver Jens Christian Lundgaard forklarer, at det er et godt argument for at bruge nitrifikationshæmmere i majs.
- Vi ser store forskelle i kvaliteten af majsen rundt omkring, og en af de brikker i puslespillet, der virkelig har gjort en forskel, er, om man har gjort brug af nitrifikationshæmmere eller ej. Vi har ikke set nogen forsøg, hvor det ikke har givet et positivt udfald at bruge nitrifikationshæmmere i majs. Derfor vil jeg anbefale, at man gør brug af det værktøj i majsen, da man får de penge, man bruger på initiativet, hjem i form af ekstra foderenheder, siger han.
Derudover påpeger rådgiveren også, at godt landmandskab er alfa og omega, når det kommer til etableringen af majs.
Overvej risikospredning på afgrøder
Et råd, som begge rådgivere kommer med, er, at det gode landmandskab kommer til at betyde meget i fremtiden. Her vil det være vigtigt, at man bruger de redskaber, man har til rådighed for at sikre et godt udbytte.
Derudover anbefaler rådgiverne, at man begynder at overveje risikospredning på sine afgrøder til foder. Derfor skal man overveje sit sortsvalg nøje, fortæller Jens Christian Lundgaard.
- I stedet for altid at se på, hvilke sorter, der performer højt generelt, bliver det i fremtiden mere relevant at vælge sorter, som vil yde godt med henblik på forholdene på den enkelte mark, da vi ser store forskelle i kvaliteten af majsen fra mark til mark og endda også variationer på den enkelte mark.
- Det er meget individuelt fra avler til avler, hvordan majsudbytterne vil komme til at influere på grovfodersituationen. Derfor vil jeg anbefale, at man tager en snak med sin rådgiver om, hvordan man bedst muligt kan undgå den ekstra udskrivning, det vil være at skulle ud og erstatte majsen med indkøbt stivelse.
Niels Martin Nielsen, kvægrådgiver hos Fjordland
