CO2-afgift skal ske med nyeste, mest præcise viden

Af Søren Fredslund, Business Development Manager, Yara Danmark & Rune Friis Kristensen, direktør i Dyrlæger og Ko.

Svarer-udvalget har givet en gennemarbejdet rapport om mulige metoder til at sænke den nationale klimaudledning fra dansk landbrug.

Et grundigt stykke økonomisk arbejde, der selvfølgelig beror sig på andres fagligheders beregninger. Beregningerne er dog af CO2-udledningen fra biologiske processer, som er svære at få greb om.

Udfordringer kan derfor opstå, når vi får ny viden og bedre viden. Se på lavbundsjordene – et centralt værktøj, hvor den reelle klimaeffekt ved at beskatte disse arealer nu er tvivlsom.

På samme måde er der ny, relevant viden at finde om både køernes metanudledning såvel som lattergasudledningen fra gødning under danske forhold.

Metan lever i kortere tid

Vi har i mange år beregnet klimaaftrykket fra klimagasser over en 100-årig periode, med baggrund i den standard, der hedder GWP100. Det er den standard, der bruges af FN og tidligere også af IPCC – hvor sidstnævnte dog har opdateret deres beregningsmodel i deres videnskabelige redegørelse. Men fordi FN endnu ikke er gået over til den nyeste opgørelsesmetode, har Svarer-udvalget heller ikke anvendt den opdaterede beregningsmodel.

Det er vigtigt at forstå, at den langvarige effekt fra de forskellige klimagasser er forskellig. De fossile brændsler ophober sig mere og mere for hver dag, vi brænder noget af – hvorimod køerne har et nogenlunde konstant tryk, der er lig med antallet af køer. Nedsætter vi den enkelte kos metanudledning eller bliver så effektive, vi kan, og har færre køer til samme mængde mælk, vil vi dermed mindske temperaturpåvirkningen fra det biologiske metan.

Ovenstående tager en ny beregningsmodel dog højde for, ligesom de i IPCC’s seneste rapport også skelner mellem fossil og biologisk metan i deres beregninger. Lovgiverne bør derfor som minimum vide, at en ny model kan blive standard i fremtiden.

Lattergas skal opgøres lokalt

I markbruget er det gødningen, der står for skud – men ikke produktionsaftrykket fra gødningen. Det er derimod den lattergas, der potentielt kan opstå i marken efter tildeling. Vi mangler meget viden om den specifikke biologiske proces – men én ting begynder at være sikker: Udledningen er ikke den samme på tværs af kloden.

Dog bruges i dag en global standard, hvor 1 procent af alt tildelt kvælstof bliver til lattergas i marken. En potent drivhusgas, som vi skal minimere udledningen af. Det reelle regnestykke er dog ikke så simpelt, da udledningen er vejr- og klimaafhængig. Og så er udledningen også forskellig på tværs af gødningstyper.

Disse faktorer har Aarhus Universitet arbejdet ind i deres beregninger for at få mere præcise danske tal for de danske udledninger. Den såkaldte emissionsfaktor fra handelsgødning er betydeligt lavere end den eksempelvis er fra husdyrgødning. Det betyder altså, at der er forskel i klimapåvirkningen fra de forskellige gødningstyper – men de står til at blive beskattet ens. Kunne vi måske tænke, at der i lovteksten skelnes mellem emissionsfaktoren for husdyrgødning og mineralsk gødning på baggrund af vores danske forskning på området?

Lande som Tyskland, Storbritannien, Holland og Schweiz bruger allerede nationale tal – vi har i Danmark ikke brugt dem, fordi vi ikke havde tallene – men det har vi nu.

Brug præcis viden

Vi skal bruge den nyeste og mest præcise viden, hvis vi vil beskatte de biologiske processer. Lovteksten og beskatningsgrundlaget skal derfor tage højde for, at viden kan opdateres, og at tallene bag ændrer sig i takt med den viden, vi har.

Klimaet er ikke interesseret i skrivebordsøvelser – klimaet vil have reelle reduktioner. Det kan vi ikke sikre, medmindre vi bruger den nyeste og mest præcise viden.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.