En kornmark optager mere CO2 end en skov. At plante skov på sin mark, og tro, at man derved gør noget godt for klimaet, er en stor misforståelse.
Anker Jacobsen, direktør og kemiingeniør, Glostrup
I LandbrugØst den 15. maj beskrives, hvordan fødevareminister Jacob Jensen (V) sammen med forligskredsen bag landbrugsaftalen vil anvende nogle EU-midler til skovrejsning på landbrugsjord.
Ny ordning skal sikre udtagning af landbrugsjord og hjemtagning af midler fra EU
Nu er der naturligvis forskel på jord, men som udgangspunkt vil den nævnte skovrejsning være et tilbageskridt for klimaet.
En blandet skov i det tempererede klimabælte vil i gennemsnit over mange år optage 11 ton CO2 pr. hektar pr. år. Derimod vil en mark i normalt sædskifte (inkl. roer) i samme område optage 18 ton CO2 pr. hektar pr. år (begge dele regnet ud fra de fjernede produkter). Hertil kommer, at med de små træer, man starter med, går der mange år, før optaget reelt kommer i gang.
- Som udgangspunkt vil den nævnte skovrejsning være et tilbageskridt for klimaet
Skov optager kun en brøkdel af marker
Når nogen kan få den tanke, at skov er bedre for klimaet end korn, skyldes det sandsynligvis, at Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) af nemheds-grunde har valgt at holde etårige planter udenfor deres regnskab. Det på trods af, at markerne i Danmark optager cirka 35 millioner ton CO2 om året, og vores skove kun en brøkdel heraf. Det gælder for både markens og skovens produkter, at den optagne CO2 atter blive frigivet, når kornet fordøjes, og halmen eller træflisen brændes. Kornet vil være med til at mætte den voksende befolkning på jorden. Træflisen og halmen vil ved forbrændingen fortrænge fossilt brændsel, og derved gavne klimaet.
Altså medmindre skoven henlægges som urørt. I det tilfælde vil det dannede træ hen ad vejen rådne op og frigive det optagne CO2, uden det gør nogen gavn for klimaet.
- Det er en misforståelse, at landbruget netto udleder CO2
Hav proportioner for øje
I artiklen nævnes også hensynet til biodiversitet. Om den er større eller blot anderledes i en skov, er da muligt, men set på Skandinavien som en helhed, er landbrugsmarker jo det, der er mindst af. Og for hver hektar mark, vi fjerner i Europa, må nogen i den tredje verden undvære mad, eller vi må acceptere, at de fælder et tilsvarende areal af urskov, hvorved verden mister 100 gange så meget biodiversitet.
Artiklen nævner også, at omlægning af marker til skov vil betyde mindre kvælstof til vores omgivende havvand. Helt enig, men her må vi dog have proportionerne for øje. Ifølge Dansk Hydraulisk Institut (DHI) er det dog kun 5,4 procent af hav-kvælstoffet i vores farvande, der kommer fra Danmark, så selv et helt ubeboet skovklædt Danmark vil stadig opleve iltsvind. Og så bliver man jo også nødt til en gang imellem at træffe et valg: Hvad er vigtigst – vores lokale fiskeri eller stop for Saharas vækst til skade for millioner af mennesker?
