Udfasning af 3G mobil-netværk påvirker ikke Case IH’s GPS kunder

Fra i år udfases 3G-mobilnettet, men Case IH's GPS-kunder skal ikke frygte for forbindelsen, oplyser maskinproducenten.

I år udfases 3G mobil-netværket i Danmark for at give mere båndbreddeplads til 4G & 5G-netværket. Men maskinproducenten Case IH’s GPS-kunder skal ikke frygte at miste forbindelsen.

Case IH har traditionelt været på forkant af udviklingen inden for RTK teknologi – først med radionetværket, og siden 2015 også på modem-løsninger.

Case IH havde sit landsdækkende netværk klar allerede i 2012, og siden hen er netværket blevet udvidet og opdateret for hele tiden at yde den optimale dækning for kunderne.

Allerede i 2015 valgte Case IH at satse på modem udelukkende med 4G teknologi, på trods af at de på det tidspunkt var en lidt dyrere løsning.

Dette blev gjort for at fremtidssikre kundernes udstyr og sørge for at undgå fremtidige opgraderinger i det omfang, det var muligt.

- Teknologien udvikler sig i et meget højt tempo inden for GPS-udstyr, og det er vigtigt hele tiden at være et skridt foran. Vi ser ofte, at når nyt udstyr implementeres ude hos kunderne, så er afløseren allerede i støbeskeen hos ingeniørerne, udtaler Lars Grønlund, precision farming specialist hos Case IH.

Case IH’s nyeste modem er en integreret del af traktoren og håndterer både Telematik- og RTK-signal i samme enhed. Dette håndteres via det integreret e-sim kort.

Modem er standard på alle Case IH traktorer fra 120 hk. og op, og langt de fleste leveres standard med telematik, som både håndtere de agronomiske data og data vedrørende selve traktoren.

Læs også