Deutz-Fahr til Nordjylland

SR Agro & Last ApS fra Sindal er blevet officiel forhandler og servicepartner for Deutz-Fahr.

I Sindal i Vendsyssel er SR Agro & Last blevet ny Deutz-Fahr forhandler i Nordjylland. 

SR Agro & Last ApS blev etableret i 2016 af Sune og Rune Jensen. Siden er firmaet ekspanderet kraftigt på specielt værksteds- og servicesiden. I 2020 tog man således en ny, stor og moderne værkstedshal i brug.

Faciliteterne er altså på plads til at håndtere Deutz-Fahr-traktorer og -mejetærskere. Som en ekstra service kan firmaet også tilbyde bremseafprøvning på egen bremseprøvestand, og serviceteamet tilbyder 24 timers akuthjælp, hvis uheldet er ude.

- Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med Deutz-Fahr – nogle vil påstå, at det er en passion for mig – så da muligheden bød sig, var det svært ikke at sige ja, siger Sune Jensen.

 

Læs også