Kom godt i mål med zinkfri fravænning

Skånsom fravænning af smågrise med HK’s Triplestart-produkter, der præsenteres i forbindelse med NutriFair-messen.

Henrik Hedegaard ser frem til at byde kunder og gæster velkomne på standen i forbindelse med NutriFair. Arkivfoto

Hornsyld Købmandsgaard A/S vil på fagmessen NutriFair den 17. og 18. maj slå et slag for sit fravænningsfoder til smågrise, HK Triplestart, som et bud på den zinkfri fravænning.

Datoen for udfasning af medicinsk zink i smågriseproduktionen nærmer sig hastigt og skal ske senest den 26. juni 2022.

- Det her er super aktuelt, og derfor glæder vi os til at præsentere vores løsning på, hvordan man bedst muligt og mest effektivt udfaser medicinsk zink, siger Lars Kristensen, der er salgschef for svinefoder på Hornsyld Købmandsgaard.

- Der ligger en meget stor viden og erfaring bag produktet, som sælges både på hjemmemarkedet og eksporteres til en række lande, og en del af vores kunder har skiftet med gode resultater, lyder det fra salgschefen.

Skånsom overgang

Lars Kristensen siger, at der ses gode resultater på foder, der indeholder det nye protein, som er meget letfordøjeligt og som derved sikrer en skånsom overgang i fravænningsperioden for smågrise.

AX3 kommer fra virksomheden TripleA i Hornsyld, som Hornsyld Købmandsgaard står bag. Det er her, det nye skånsomme protein-koncentrat til husdyrfoder produceres. Proteinet anvendes også i fjerkræproduktionen, og det bruges både til færdigvareprodukter og hjemmeblander-kunder.

- Vi har et reelt bud på, hvordan man som svineproducent bedst muligt kan udfase zink og samtidig optimere på tilvækst, foderforbrug og sundhed, siger Lars Kristensen og tilføjer, at der er flere elementer i redskabskassen, som gør sig gældende i forbindelse med udfasning af zink.

- Gode råvarer, optimale staldforhold og godt management er vigtige parametre for at bibeholde gode produktionstal. Kombineret med vores Triplestart-koncept har man et godt udgangspunkt for at få udfaset den medicinske zink i sin produktion uden at gå på kompromis med de gode produktionsresultater, påpeger han.

NutriFair er et godt mødested

Hornsyld Købmandsgaard A/S møder talstærkt op på fagmessen, og er klar til at præsentere alle sine fagområder.

- NutriFair er et rigtigt godt sted for os at vise flaget, fordi det er en målrettet og specialiseret messe for husdyrproducenter, der kommer for at hente viden og få faglige input.

Det siger administrerende direktør Henrik Hedegaard, Hornsyld Købmandsgaard A/S. Virksomheden er igen i år med på messen med en stor stand, hvor de forskellige forretningsområder præsenteres. Det sker den 17. og 18. maj.

- Dialogen med kunder er noget, vi prioriterer højt, og NutriFair er et helt naturligt sted for dette møde. Her kan vi på en afslappet og hyggelig måde få en god snak med kunderne, samtidig med at vi har stort fokus på fagligheden.

- Vi skaber nye kontakter og plejer vores kunder og netværk. Det har vi god effekt af, og messen er på den måde et værdifuldt mødested for os.

Fokus på svin

Hornsyld Købmandsgaard har på sin stand fokus på produkter og foder til svin, kvæg og fjerkræ, men der er også mulighed for at få en snak om planteavl samt øvrige områder som energi, halbyggeri, skadedyrsbekæmpelse m.m.

På standen kan man bl.a. høre om zinkfri fravænning af grise med HK’s zinkfri Triplestart foderløsning.

Der lægges også op til en snak om kontraktavl af hestebønner i forbindelse med, at Hornsyld Købmandsgaard har indgået aftale omkring levering af hestebønner til en kommende ny proteinfabrik i Hedensted.

- Vi vil være repræsenteret med medarbejdere fra alle fagområder, og der vil være 12-14 personer på standen klar til at tage sig godt af gæsterne og byde på en kop kaffe, lyder det.

Læs også