Finansloven for 2024 er faldet på plads, og den bærer præg af historisk bred enighed blandt 11 af Folketingets partier. Aftalen lægger op til en etablering af lokale kystvandråd og ansættelse af udtagningskonsulenter i kommunerne.
Ud af en forhandlingsreserve på 900 millioner kroner er der en række punkter, der direkte berører landbruget i Danmark.
Af disse midler indgår en stor del til en såkaldt akutpakke for vandmiljøet og udtagning af landbrugsjord. Her er der tale om en pulje på 405 millioner kroner.
Midlerne bliver dog ikke frigivet fuldt ud i 2024. Der afsættes samlet 105 millioner kroner årligt i 2024-2025, 95 millioner kroner i 2026 og 100 millioner kroner i 2027, herunder 15 millioner kroner årligt i 2024-2025 og 10 millioner kroner i 2026 til lavbundskonsulenter og 15 millioner kroner årligt i 2024-2025 og 10 millioner kroner i 2026 til kommunernes »faciliterende indsats«.
Akutpakke for vandmiljø
Aftalepartierne ønsker at forbedre tilstanden i vandmiljøet og er derfor enige om at afsætte en ramme til en »akutpakke for vandmiljøet«, lyder det i finanslovsforslaget.
Rammen skal blandt andet anvendes til tiltag, der støtter op om realiseringen af de aftalte reduktioner i kvælstofudledning eller på anden måde bidrager til forbedringer af vandmiljøet. Akutpakken skal mindske hindringer og øge brugen af kollektive virkemidler, herunder allerede igangværende initiativer som udtagning af landbrugsjord.
Implementeringen af tiltagene kan ske gennem en forøget lokal involvering, såsom etablering af kystvandråd med ansvar for at implementere lokalt tilpassede løsninger i de enkelte kystområder.
Det er planlagt, at rammen vil blive konkretiseret senere – baseret på en præsentation fra regeringen.
Glæde over kystvandråd
Formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard er glad for, at et bredt flertal bakker op om de lokale kystvandråd.
- Konkret er jeg glad for, at man vil gøre det lettere at nå de aftalte reduktioner i kvælstofudledningen, og at man betoner tiltag, der kan reducere lovmæssige barrierer og sikre lokal inddragelse i de nye kystvandråd, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard ifølge en pressemeddelelse.
Formanden hæfter sig også ved, at der tilføres flere ressourcer til udtagningskonsulenter.
- Udtagning af lavbundsjord er ét af de vigtigste virkemidler, vi har i en grønne omstilling. Jo hurtigere vi kommer i gang, jo større effekt for både klima, vandmiljø og natur. Landmændene kan ikke udtage jord, hvis ikke kommunerne har de nødvendige ressourcer, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.
Peter Kiær, formanden for Bæredygtigt Landbrug, ser ligeledes positivt på, at man i finansloven vil oprette en række lokale kystvandråd med ansvar for at implementere lokalt tilpassede løsninger i de enkelte kystområder.
- Det er rigtig gode takter, hvis det man mener, er, at man vil lade implementeringerne ske i form af nogle kystvandråd, hvor det kan ske lokalt. Det mener vi, er løsningen på, at man rent faktisk kan få lavet en reduktion af kvælstof, der hvor det er et problem i nogle indre fjorde, siger formanden.
BL savner målinger
I kølvandet på finansloven 2024 rejser Peter Kiær dog også en række bekymringer. Han er nemlig skeptisk over, om udtagningen vil have en generel positiv effekt på kvælstofudledningen og vandmiljøet som helhed.
- I stedet for at bruge 10 millioner kroner på flere lavbundskonsulenter, så vil vi gerne opfordre til, at man kunne forske i, om udtagningerne rent faktisk har den her ønskede effekt. Det vil sige, at vi gennem målinger kan finde ud af, om man måske gør miljøet en bjørnetjeneste. I et forsøg på at gavne vandmiljøet med færre næringsstoffer, kan vi jo godt risikere, at klimagasser forurener i stedet for. Så vi har bare en opfordring om, at man gør sig umage ved også at finde ud af, hvad en udtagning vil betyde, siger han og peger på, at man også skal være opmærksom på, at man ikke øger fosforudledningen med henblik på udtagning, siger han.