Masser af døde rotter i Sorø Sø efter regnskyl

Et øjenvidne, der var ude at gå tur med sin hund ved Sorø Sø, kunne forleden konstatere et noget ulækkert syn, skriver TV2 Øst.

Øjenvidnet Victoria Tzara talte op mod 25 døde rotter i søen.

Fundet skete få dage efter et skybrud, der havde lagt pres på kloaksystemet.

- Når det regner kraftigt, så stiger vandet, og så kommer der vand ind, hvor rotterne bor, og så prøver de at flygte, fortæller Anders Johansen, der er direktør for Sorø Forsyning, til mediet, der beretter, at der også kommer fortyndet spildevand ud i søen, når kloakkerne ikke kan følge med.

Ifølge formanden for natur- teknik og planudvalget i Sorø Kommune Bo Christensen (K) er det ikke en heldig situation, men han påpeger, at det ikke sker så tit.

Ifølge mediet er Sorø Kommune i gang med at lave separat kloakering for regn- og spildevand, men det kan tage over 10 år.

Læs også