En bedre produktionsøkonomi er den samlende motivationsfaktor for fire naboer, der er gået sammen om at sanere et område for PRRS.
- Vil du på »kinalisten« eller vil du ikke på »kinalisten« (Fødevarestyrelsens liste med chr-numre på besætninger med PRRS, red)?
Ifølge svineproducent Michael Bosebjerg, Bosebjerg Farming ved Mørkøv på Vestsjælland var det et af de spørgsmål, som dyrlægen stillede, da Michael Bosebjerg, tre naboer og to dyrlæger fra hver sin praksis for snart et års tid siden holdt det første møde for at drøfte muligheden for en fælles områdesanering for PRRS.