Når slagtekyllinger klækkes på stald frem for på et rugeri, har det en række dyrevelfærdsmæssige fordele viser undersøgelse ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.
Traditionelt klækkes slagtekyllinger på et rugeri. Det sker over en periode på 24-48 timer, hvorpå kyllingerne skal igennem procedurerne på rugeriet samt transport, før de indsættes i stalden. Af procedurer kan nævnes sortering, vaccination og pakning, efterfulgt af transport, aflæsning og indsættelse i et nyt miljø. Med baggrund i tidligere undersøgelser anses disse procedurer for at være betydende stressfaktorer i kyllingers tidlige liv.
Klækning på stald er et alternativ til den traditionelle klækning på rugeriet. Her bliver de forrugede æg placeret i stalden tre dage før klækning, således at selve klækkefasen sker i stalden. Dermed undgås både flere procedurer på rugeriet og transport af daggamle kyllinger. Desuden har kyllingerne adgang til foder og vand straks efter klækning.
Hvorvidt det gør nogen forskel for kyllingernes velfærd, om de er klækket i stalden eller på rugeriet, har forskere på Aarhus Universitet valgt at se nærmere på. Det oplyser, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
Positive indvirkninger
I studiet fandt forskerne positive indvirkninger på en række velfærdsindikatorer hos de kyllinger, som var klækket på stald sammenlignet med de der var klækket på rugeri. I den tidlige alder sås der øget hvileadfærd, ædeadfærd og kropsvægt samt reduceret frygt for mennesker.
- Desuden fandt vi for hele tilvækstperioden en lavere dødelighed samt en tendens til et generelt lavere frygtniveau. Endelig var der indikationer af, at rugerikyllinger havde været udsat for dehydrering under procedurerne på rugeriet og den efterfølgende transport, da de dels drak hyppigere efterfølgende, dels tabte sig under transporten, fortæller seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som har ledet undersøgelsen.
Resultaterne viste også, at klækkeraten hos staldkyllingerne var enten højere eller den samme som for rugerikyllingerne afhængigt af beregningsmetoden. Ingen af de kliniske velfærdsindikatorer (gangegenskaber, trædepudelæsioner) eller produktionsparametre indsamlet ved slagtning adskilte sig mellem staldkyllinger og rugerikyllinger. Dog var der en tendens til flere brystblærer hos rugeri-hanekyllinger end hos stald-hanekyllinger.
Begrænset viden
Forskerne konkluderer, at klækning på stald af slagtekyllinger fremmer dyrevelfærden og er et holdbart koncept.
- Vi har dog fortsat kun begrænset viden om klækning på stald og der er rigtigt mange faktorer, der kan spille ind. Eksempelvis findes der en række forskellige typer af systemer til klækning på stald. Vi har derfor brug for mere viden på området - særligt i forhold til virkningen på frygtsomhed og trædepudesvidninger samt hvordan kyllingekvalitet påvirker dyrevelfærden, slutter Anja Brinch Riber.