Fem vindmøller står ved Vonå nær Ringkøbing. Forrest i projektet gennem etableringen stod en lokal landmand, som fik naboerne med. På trods af projektet ikke endte som forventet, ville han til enhver tid gøre det igen.
I 2010 blev Asger Krogsgaard kontaktet. Han blev spurgt, om han ville sælge en del at sin jord øst for Vonå ved Ringkøbing til et vindmølleprojekt.
Asger Krogsgaard er sammen med sin hustru, Dorthe, griseproducenter på Mogensgaard ved Ringkøbing. De har 2.700 søer, full-line og driver omkring 1.000 hektar jord.
Klog af erfaring fra et tidligere vindmølleprojekt på vestsiden af åen, hvor man i høj grad havde undladt at inddrage naboerne, vidste Dorthe og Asger, at hvis dette projekt skulle blive til noget, ville de køre det selv.
Det tidligere projekt, hvor der i dag står fem vindmøler vest for Vonå, havde de ikke været med i fra start. Men det kom de, da de ejede et jordlod, hvor møllerne skulle placeres. Det havde været en dårlig oplevelse, ikke mindst for naboskabet.
Fokus var at de nærmeste naboer
Det nye projekt gik ud på at etablere fire vindmøller på østsiden af Vonå, som forbinder Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord.
- Det, der fyldte mest for os, var det her naboskab, som var blevet udfordret, der hvor vi bor. Derfor var vi helt klar over, at hvis vi skulle gøre noget her, så skulle det være med naboerne derude, forklarer Asger.
En landmåler satte cirkler på et kort for at illustrere afstanden mellem de kommende møller og de enkelte beboelser, og Asger Krogsgaard startede bilen og kørte rundt til naboerne en efter en, for at fortælle om sine vindmølletanker.
- Jeg sagde, at jeg havde fået den her henvendelse, og at vi gerne ville invitere til kaffe, og om de ville komme, så vi kunne få en snak om det, forklarer Asger Krogsgaard foran 130 lyttende landmænd til energikonference ved Agri Nord.
Nabokredsen bestod af en enkelt kvæglandmand og ellers beboelser, hvor nogle var pensionister og havde boet der hele deres liv, mens andre var unge tilflyttere.
Tankerne blev præsenteret for de 10 nærmeste naboer en aften rundt om køkkenbordet, og aftalen blev, at det var op til naboerne, om Dorthe og Asger Krogsgaard skulle gå videre med tankerne.
Naboerne var på fra start
Naboerne var enige. Dorthe og Asger skulle køre videre.
De nedsatte en arbejdsgruppe, som bestod af en repræsentant fra hver af de fire møller. Asger og Dorthe skulle blandt andet have hver sin vindmølle, mens naboerne kunne købe en til kostpris.
Vindmøllerne skulle placeres i et miljøfølsomt område. Blandt andet med kystbeskyttelseslinje som der skulle tages hensyn til. Samtidig blev åen brugt af både sejlere og den lokale sejlklub i Ringkøbing. To grupper, som havde været modstandere af det tidligere projekt.
- Vi kunne lære af det tidligere projekt. Hvem var det, vi skulle tage hensyn til her, hvis vi skulle have flere møller op?
Derfor valgte arbejdsgruppen at inddrage de kritikere, som der havde været ved det tidligere projekt, for at fortælle, at der blev arbejdet på flere møller, og hvad de sagde til det.
- Det var virkelig nogle gode møder, vi havde med dem. Det, at man kommer på forkant, inden de skal læse det i avisen, det har en ganske stor betydning, fandt vi ud af, forklarer Asger Krogsgaard.
En af aftalerne blev, at Dorthe og Asger skulle etablere et madpakkehus midt på åen, som en slags kompensation for møllerne. Blandt andet til glæde for sejlere og roere.
Dialog med politikerne
Planen var, at projektet skulle tage to år, inden vindmøllerne snurrede.
Men den kommunale sagsbehandlingstid trak ud, da der skulle laves lokalplan, VVM-redegørelse og så videre.
I den proces fandt arbejdsgruppen hurtigt ud af, at kontakten til de lokale politikere var vigtig.
- Det, at vi var lokale aktører overfor vores politikere, det havde en effekt på dem, for der havde faktisk bredt sig lidt modstand i kommunalrådet omkring mølleprojektet, forklarer Asger Krogsgaard.
De 10 naboer kontaktede dem, som de sympatiserede med i byrådet, og det havde en kæmpe effekt.
- En lidt spøjs oplevelse var, at politikere pludselig spurgte, om ikke det var en ide at lave fem vindmøller i stedet for fire. Så lignede det nye projekt det på den anden side af åen, griner Asger Krogsgaard.
Fra fire til fem møller
En femte mølle gjorde, at der skulle opkøbes tre ejendomme. Så de 10 naboer blev samlet igen for at tage endnu en stor beslutning.
- Jeg holdt mig helt neutral. Når man er med til at drive et projekt, og man ikke selv bor der, så lod vi dem helt alene tage den her beslutning, forklarer Asger og fortsætter:
- Det blev sådan, at de tog hjem om aftenen og et par dage senere skulle de tre vende tilbage, om de ville lade deres bolig opkøbe, for at vi kunne få den femte mølle.
Alle tre vendte tilbage og erklærede, at Dorthe og Asger skulle arbejdere videre med ideen. Asger blev sat i spidsen for at lave en forhandling med de tre om, hvad de skulle have i erstatning for deres huse.
- Gennem hele projektet var der en aftale om, at alle papirer, bilag og aftaler var på mit kontor, og der kunne man komme til enhver tid og se det, hvis man ville. Det, at vi havde en fuld transparens og åbenhed, betød meget, forklarer Asger Krogsgaard, som kan se tilbage på en lang række møder rundt om køkkenbordet.
Opbakning fra de 10 næste naboer
De 10 næste naboer blev tilbudt den femte mølle, og Asger Krogsgaard startede igen bilen og kørte rundt for at fortælle om ideerne.
- De blev tilbudt en tiendedel af møllen til markedspris, for nu skulle vi jo have nogle penge ind for at kunne opkøbe de tre boliger. Men en tiendedel var tre millioner kroner. Og det er, hvad enten man er pensionist eller er ung og lige har købt et hus, mange penge, forklarer Asger Krogsgaard.
Men de 10 næste naboer sagde ja til en femte mølle og projektet kørte videre. Hele vejen igennem med hjælp og rådgivning fra Henrik Damgren, som dengang var direktør i Lemvigegnens Landboforening.
Endelig snurrede møllerne
Projektet kom op at stå, og ved udgangen af 2015 snurrede møllerne.
Budgetterne for projektet blev lavet tilbage i 2012 og 2013, og der forventede man en afregningspris på 35 øre pr. kilowatt.
2016 var det første år, hvor møllerne kørte, og der blev afregnet med 15 øre pr. kilowatt.
- Det var tungt, fortæller Asger Krogsgaard stille.
Udsigten, da de stod der ved udgangen af 2016, var 20 øre pr. kilowatt i 2017.
- Når man driver sådan et projekt til 30 millioner kroner med sine naboer, så kommer man tæt på hinanden. Og når økonomien så pludselig bliver usikker, uden at noget tyder på, at det vender sådan lige. Det var tungt. Og det var også lige før, at det kunne tage noget af nattesøvnen. For det var jo Dorthe og jeg, som havde fået dem med på den her investering, forklarer Asger Krogsgaard.
Søgte en exit-plan
På et møde, hvor stemningen over økonomien var trykket, spurgte naboerne, om der var en exit-plan.
Det var der ikke, men Asger gik i gang med at undersøge, hvad projektet var værd, hvis de solgte.
- Hver af de her anparter stod til 3.200 kroner pr. anpart, og de bud, vi fik, de lå omkring 2.700 kroner. Det ville give et minus på en halv million kroner til hver af mine naboer, og det var ikke godt, erkender Asger.
Han søgte videre og fandt et tysk kapitalselskab, som kom med et bud. Et bud, hvor hver nabo kom til at stå med 400.000 til 500.000 kroner i overskud.
- Men det var på betingelse af, at de kunne købe hele projektet.
Rundt omkring køkkenbordet sad nu alle naboerne, både de, der var med fra start, og dem der købte den femte mølle.
På nær en af de 20, ville alle sælge.
- Så det gjorde vi. Vi solgte projektet tilbage i 2017. Det var et syv-årigt projekt med vores naboer. Det endte ikke lige der, hvor vi troede, men jeg vil ikke have været det foruden. Vi fik nogle super gode oplevelser med vores naboer, et styrket naboskab og møllerne står der stadig den dag i dag, smiler Asger Krogsgaard og fortsætter:
- Jeg snakker sommetider med naboerne og de siger: Vi var med hele vejen, og det var fedt samtidig med, at vi også fik lidt ud af det.
Erfaringer rigere
Asger Krogsgaard anbefaler andre landmænd til at gøre som ham, om end det er vindmøller, solceller eller biogas.
- Vi skal gøre det her selv, enten alene eller flere sammen. Vi skal bruge uafhængig ekspertise og involvere naboerne så tidligt som muligt - og inden det står i avisen. Og så er åbenhed og tillid i sådan en proces altafgørende, forklarer Asger Krogsgaard og fortsætter:
- Og så lærte vi nok en del af det her med balanceret ejerskab. Vi havde jo nok bundet vores lokale naboer lige rigeligt op på det her projekt rent økonomisk. Hvad er energiprisen om fem år? Det ved vi ikke. Man må have risikoen for øje og med i tankerne om det balancerede ejerskab, så de ikke alle sammen skal gå fra hus og hjem.
Der skal flere vindmøller og solceller på de danske marker