Lokale foreninger: Vandplaner i Isefjord og Roskilde Fjord er fulde af fejl

Noget af det første, der sprang rådgiverne i øjnene, da de lavede høringssvar til vandplanerne i Østdanmark, var det faktum, at Miljøstyrelsen ikke tager højde for, hvor hurtigt vandet i Isefjord og Roskilde Fjord skiftes ud, lyder det i en udmelding fra foreningerne.

- Vi kan konstatere, at Miljøstyrelsen ikke vil beregne vandudskiftningen i fjordene, selvom det har stor betydning for, hvad man skal gøre for at forbedre miljøtilstanden. Vores arbejde viser, at vandet i Roskilde Fjord skifter på fire uger, og så kan vi konkludere, at efterafgrøder ikke har effekt, for vandet fra efterårets og vinterens dræn er ude af fjordene, når algerne blomstrer, lyder det fra Torben Hansen, der er formand for VKST, en af foreningerne bag de i alt ni høringssvar til vandplanerne. Han fortsætter: 

- Men styrelsen griber bevidstløst efter det sædvanlige virkemiddel: efterafgrøder. Så måske er det i virkeligheden Miljøstyrelsen, der lider af iltsvind, siger Torben Hansen.  

Han suppleres af Lars Jonsson, der er formand for Nordsjællands Landboforening (NOLA):    

-Vi mangler svar på, hvorfor Roskilde Fjord har en højere målsætning i den her vandplan end i den forrige, når data for klorofyl og sigtbarhed er den samme, og der samtidig er målopfyldelse ude i Kattegat og stor udskiftning af vandet. Det kan kun være en fejl, fortlæller Lars Jonsson. 

Isefjord og Roskilde Fjord skal redde Kattegat 

Under arbejdet med at lave høringssvar fandt foreninger ud af, at der er overført 77 ton kvælstof fra Kattegat til indre del af Isefjord, og den fordeling betyder, at der skal reduceres kvælstof i den inderste del af Isefjord for at forbedre vandmiljøet i Kattegat. En tanke der er helt hen i vejret, når man tænker på, at Isefjord påvirker Kattegat minimalt. 

- Vandudskiftningen i Kattegat er meget stor, så hvordan en kvælstofreduktion i Isefjord kan påvirke Kattegat, det skylder Miljøstyrelsen en virkelig god forklaring på, siger Anders Mortensen, der er formand for Odsherreds Landboforening. Han mener, at det leder tanken hen på kreativ bogføring med kvælstofkravene: 

- Det minder om den forrige vandplan, hvor Miljøstyrelsen fik kritik for at lave modeller, der var designet til at underbyggede kravet om stor kvælstofreduktion. Dengang blev det kaldt kreativ bogføring, og det ord tøver jeg ikke med at bruge igen, siger Anders Mortensen fra Odsherreds Landboforening og fortsætter: 

- Med den viden vi har, kan vi ikke se, at efterafgrøder er det korrekte virkemiddel, for de har ingen effekt om sommeren, hvor der er behov for at reducere kvælstof. 

Derimod peger foreningerne i deres høringssvar på, at spildevandspåvirkning er helt central. 

Spildevand spiller en rolle 

Pilen peger på spildevand, hvis man skal finde en årsag til, hvad der påvirker både Isefjord og Roskilde Fjord i sommerperioden. Det bakkes op af, at Danmarks største sø, Arresø leder vand ud i Roskilde Fjord. Søen er stærk forurenet af fosfor, og på luftfoto kan man se en næsten kilometer lang stribe af alger, der flyder fra søen og ud i Roskilde Fjord. 

- Arresø har et stort indhold af fosfor fra gamle udledninger, og hvis man vil nedbringe tilførslerne af både kvælstof og fosfor til fjorden, så er det Arresø, man skal kigge på. Ikke landbruget, siger Lars Jonsson fra NOLA og bemærker desuden, at der i øvrigt ikke er krav til søen i vandplanen.