Ophob under nedlukning: Virksomheder brænder inde med julemad

Når restauranter lukker, kommer de, der leverer til køkkenerne i klemme. Det gælder særligt op til jul, da meget en stor del af maden er julemad, som ikke kan sælges efter jul.

Der blevet produceret godt op til jul med sylte, blodpølse, risalamande og andre lækkerier, som der er er godt salg i på restauranterne op til jul. 

Imidlertid har regeringen lukket restauranterne i store dele af landet, og det har betydet, at mange virksomheder nu står med et varelager af julespecialiteter, som de ikke kan sælge.

Derfor mener man hos FødevareDanmark, at restauranterne at der kompenseres for de mange mængder mad, der efter jul vil være uden værdi. 

- Da restauranterne blev lukket i foråret, ville regeringen ikke kompensere for tab af værdi af varelagre, fordi den mente, at varerne bare kunne fryses ned. Det kunne de ikke uden værditab, men nu er store dele af varelagrene værdiløse, hvis de ikke kan sælges nu. Derfor appellerer vi så stærkt, som vi kan, til, at der gives kompensation for værdien af tab af varelagre, i hvert fald for så vidt angår sæsonvarer, der er værdiløse, når sæsonen er forbi. Og julesæsonen er forbi, når de tvangslukkede restauranter må åbne igen den 4. januar, lyder det fra administrerende direktør Torsten Buhl fra FødevareDanmark i en pressemeddelelse.

Han bliver bakket op af den administrerende direktør fra Nørre Søby Slagteren på Fyn, Ronni Black Nielsen. Hos slagteren sælges der normalt mange julespecialiteter til restauranter i navnlig storbyerne København, Odense og Aarhus.

- Nu står vi med et lager, som vi ikke kan sælge, fordi kunderne er tvangslukkede. Det er staten, der har lukket dem, og derfor er det uanstændigt, hvis den ikke kompenserer os for, at vores kunder ikke kan aftage de varer, som vi nu har produceret til dem, siger Ronni Black Nielsen.

Ronni Back Nielsen er også medlem af bestyrelsen i Danske Slagtermestre, der en del af FødevareDanmark.

De ramte virksomheder har ikke mulighed for at afsætte de pågældende varer til dagligvarehandelen, hvor samhandelen er baseret på leverandøraftaler mellem kæderne og virksomheder, som kæderne har indgået aftaler med.

At restauranterne må holde åbent for take-away, udgør heller ikke en løsning. Snarere tværtimod, da distributionsomkostningerne sjældent står til mål med mængderne af aftagne varer fra disse udsalgssteder. De aftager således langt mindre mængder til take-away, end de normalt gør til servering.

Læs også