Tørken gør, at det er helt afgørende at have ekstra fokus på foderforsyningen til dyrene.
Flere rådgivere er ude at påpege vigtigheden af, at kvægbrugerne grundet tørken får et overblik over fodersituationen det næste års tid og får lavet nødvendige tilpasninger.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug opfordrer eksempelvis til, at de økologiske mælkeproducenter får lavet et krisefoderbudget. Derudover understreger de, at det kan være nødvendigt at reducere afgræsningsarealet.
Kommer man som kvægbruger i en situation, hvor der ikke er vækst i afgræsningsmarkerne, kan det ifølge chefkonsulent Sven Hermansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug forsvares at reducere arealet til en enkelt indhegning, eventuelt med fri adgang til stald og foderbord.
Hvis væksten er standset af tørken, peger han på, at fortsat afgræsning vil reducere eller ødelægge muligheden for ny græsvækst, når det begynder at regne igen.
Han minder om, at ændringer og afvigelser fra praksis altid skal noteres i logbogen med dato, årsag og handling.
Rammer beholdningerne
Ifølge chefkonsulenten er grovfoderbeholdningerne kritisk lave, og han henviser til aktuelle opgørelser, som viser, at grovfoderbeholdningerne på de økologiske mælkebedrifter i gennemsnit er på samme niveau nu, som de var ved udgangen af tørkeåret 2018.
Det betyder, at mange mælkeproducenter allerede nu er nødt til at tage hul på det første slæt græs, der netop er ensileret.
Grovfoderforsyningen i vinteren 2023/24 ser derfor allerede på nuværende tidspunkt ud til at blive meget udfordrende, lyder det fra Sven Hermansen.
Roe- og grønpiller er relevant
Nogle af konsekvenserne af reduceret græsfodring kan ifølge Sven Hermansen afbødes ved at anvende økologiske roepiller og grønpiller, som er fodermidler, der indgår i beregningen af grovfodertørstof – og som, det ifølge grovvarebranchen forlyder, er muligt at fremskaffe.
Da det umiddelbart ikke ser ud til, at det kommer ud som standardblandinger, råder Sven Hermansen til, at man ser på de mulige scenarier sammen med sin rådgiver, og derefter henvender sig til sin grovvaresælger for at finde den bedste løsning.
- Grovfoderforsyningen i vinteren 2023/24 ser derfor allerede på nuværende tidspunkt ud til at blive meget udfordrende
Sven Hermansen, chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Lav et krisefoderbudget
Følgende parametre bør ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug indgå i et krisefoderbudget for de økologiske mælkeproducenter:
- Grovfoderkravet beregnes for besætningen
- For køer over tre måneder fra kælvning skal grovfoderkravet være på mindst 60 procent
- For køer 0-3 måneder efter kælvning skal grovfoderkravet være på mindst 50 procent
- Nye og eventuelle gamle beholdninger er målt op – og kvaliteten er analyseret
- Gennemgå de enkelte marker for at prioritere vanding og vurder, hvor meget der kan forventes at kunne bjærges af grovfoder
- Vurder behovet for at skaffe mere grovfoder så grovfoderprocenten kan opfyldes
- Hvis der er behov for at skaffe mere grovfoder, er der to muligheder:
- Undersøg om det er muligt at købe noget
- Så efterafgrøder, som kan bruges som grovfoder
- Vurder hvilke alternative afgrøder, der kan være eller blive aktuelle at så, og hvilke udbytter der kan forventes
- Vikker, korn, græs i blandinger til grønsæd kan etableres hen over sommeren, når jorden er vædet godt op igen
- Nye kløvergræsudlæg, eventuelt med dæksæd af vikker, kan etableres i løbet af august. Bladrandbiller kan være et problem ved for tidlig etablering
- Vurder om besætningen skal reduceres for at opfylde grovfoderkravet. Her er det relevant at regne på, om det økonomisk bedst kan betale sig at reducere besætningen fremfor at indkøbe tilskudsfoder med grovfoder i
Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Prioriter grovfoderet
Også hos Vestjysk er de ude med en opfordring til kvægbrugerne – og den lyder blandt andet på, at grovfoderet skal bruges der, hvor det skaber den største værdi – i særdeleshed nu hvor det er en knap ressource. Det skriver de på deres hjemmeside.
Deres anbefaling er, at man altid prioriterer det gode græsensilage til de højt ydende køer.
Derudover peger de på, at de kommende slæt skal reserveres til køerne, da der på nuværende tidspunkt er stor usikkerhed omkring andet slæt både med hensyn til kvantitet og kvalitet.
Det betyder, at der ifølge Vestjysk skal tænkes kreativt, når græsandelen til kvierne reduceres. Her minder de om, at det er vigtigt at skaffe noget »fyldende foder« – det kan være frøgræshalm eller helsæd.
Alternativt kan det undersøges, om det er muligt at skaffe biprodukter i form af HP-pulp, kartoffelpulp eller assorterede kartofler.
De opfordrer desuden til, at man tænker på kvantitet og peger på, at det er utroligt vigtigt at beregne, om der er mængde nok til at give fylde, inden man begynder at tænke på opkoncentrering i form af kernemajs, kolbemajs eller sågar en ekstra høj stub.
De opfordrer desuden til, at man allerede nu overvejer halmsituationen, da halmmængden snart vil begynde at svinde kraftigt ind, hvis tørken fortsætter.
Læs mere om Grovfoder og læssemaskiner
Hold dig informeret om de vigtigste nyheder inden for grovfoder og læssemaskiner. Opdag ny teknologi, og lad dig inspirere af branchens mest bæredygtige og effektive praksisser.
Læs mere her