Det er svært at se tegn på visioner og reelle udspil, der skal vise vejen og bringe os i mål med de langsigtede klima- og miljøvisioner.
Af: Anna Bak Jäpelt, frivillig i Tænketanken Frej
»Den grønneste regering nogensinde« - sådan lød da, da regeringen overtog magten i 2019. Så kom corona og økonomisk tilbagegang, men det til trods var der løfter om grøn genstart.
Der er dog ikke meget grønt at finde i dette års finanslovsudspil på trods af, at der er masser af lavthængende frugter at gå i gang med – f.eks. alternative proteiner og udtagning af lavbundsjorde.
I medierne de sidste par uger har man kunnet læse regeringens forslag til kommende finanslov, som er med til at sætte rammen for dansk økonomi i 2021. På fødevareområdet bliver der afsat midler til administration af landbrugsreformen i EU og penge til grøn forskning.
Manglende visioner og udspil
Det er svært at se tegn på visioner og reelle udspil, der skal vise vejen og bringe os i mål med de langsigtede klima- og miljøvisioner. Vi mangler bl.a., at se gode bud på, hvordan vi kommer nærmere klimamålene på 70 procents reduktion i 2030.
Vi mangler også klare planer for, hvordan vi indfrier målene i det europæiske vandrammedirektiv, hvor Danmark skal reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet med ca. 30 pct. i 2027. Og derudover leverer vi heller ikke på ammoniakemissioner i det såkaldte NEC-direktiv.
Klima, vandmiljø og ammoniak er tre store udfordringer, som også kræver en stor indsats, og ikke er nemme at håndtere. Netop derfor er der behov for en seriøs diskussion om, hvordan vi langsigtet håndterer det. Og det er interessant, for både regeringen og erhvervet har lanceret målsætninger som f.eks. Landbrug & Fødevares vision om et klimaneutralt landbrug i 2050 eller regeringens mål om 70 procents reduktion i 2030.
Nu mangler vi bare planerne, hvor vi kan se det. Og desværre kan vi ikke se tegn på de langsigtede planer i det nye finanslovsudspil fra regeringen.
Kun en start
Det er rigtigt, at partierne bag sidste års finanslovsaftale afsatte to milliarder over ti år til udtagning af de klimabelastende lavbundsjorder, men de penge rækker ifølge Miljø- og Fødevareministeriet kun til udtagning af cirka 15.000 hektar, mens der er cirka 170.000 hektar, hvor halvdelen ifølge Aarhus Universitet er oplagt udtage.
De to milliarder er en start, men tydeligvis langt fra nok til at bringe os i mål i 2030.
Vi efterspørger derfor, at vi får fjernlys på, at der bliver udvist lederskab og rettidig omhu, og at de svære diskussioner om, hvordan vi når hele vejen til klimamålene i 2030 og 2040, bliver påbegyndt. Det er et regnestykke, der kun bliver værre af at vente. Så jo før jo bedre, så kender vi realiteterne.
Kunstigt kød
Uden at kende hele omfanget af sådan regnestykke, så kommer det formentligt til at afsløre, at det bliver overordentligt svært – hvis overhovedet realistisk at nå målene.
Men der er også muligheder i det, og en af de mest lovende, som ikke fylder meget i samfundsdebatten herhjemme, er alternative måder at lave proteiner, plantebaserede alternativer og kunstigt kød.
Den meget visionære og nok også lige lovligt optimistiske tænketank RethinkX, som forudsagde, at koen er disruptet i 2030, har lavet meget tankevækkende forudsigelser for fremtiden, hvor bakterier, alger og alternative måder at skabe proteiner i ståltanke kommer til at ændre landbruget.
Bæredygtigt væksteventyr
De forudsiger, at priserne på alternativer proteiner vil fortsætte med at dykke, og at det derfor er et spørgsmål om tid inden, det giver bedre økonomisk mening end det traditionelle plante- og dyrebaserede landbrug.
Hvis de har ret i bare halvdelen af deres forudsigelser, ligger der et bæredygtigt væksteventyr, der muligvis går Danmarks næse forbi, hvis ikke vi er vakse ved havelågen.
Og alternative proteiner er måske en af de løsninger, vi ikke taler om, til et landbrugets store udfordringer - nemlig sojaimporten. Regeringen arbejder med handlingsplaner, som skal reducere skovrydning, og der tales også meget om behovet for at bæredygtighedscertificere soja.
Halv løsning
Det bakker vi også op om, men problemet løses kun halvt, for vi vil stadig have den enorme efterspørgsel på proteiner, og den ser kun ud til at stige med den globale, voksende middelklasse. Hvis vi ikke finder bedre og mere effektive måde at lave proteiner på, så risikerer vi, at skovrydningen fortsætter.
Det kunne være interessant, hvis vi overvejede strategiske initiativer og satsninger på at skabe nye proteiner - og Danmark er måske ikke et helt tosset sted at gøre det med et bagland af store biotekvirksomheder.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.