Grøn tænketank: EU-tilskud bør støtte CO2-reduktioner fremfor produktion

Den fremtidige udgave af den europæiske landbrugspolitik, CAP’en, og en ny klimapolitik kommer i højere grad end i dag til at minde om eksempelvis Den Grønne Trepartsaftale i Danmark. Det vurderer den grønne tænketank Concito.

- En ny måde at bruge den hidtidige indkomststøtte kunne være at betale landbrugere for at reducere udledningerne fra landbruget. Det støtter vi. Derudover bør det også være sådan, at produktionsstøtten, hvis den skal fortsætte, er betinget af, at bedriften og erhvervet har en lavere klimabelastning, lyder det fra tænketankens seniorkonsulent og CAP-ekspert Simone Højte.

EU-Kommissionen fremsatte i juli sit forslag til det næste EU-budget gældende fra 2028 til 2034, herunder en ny model for landbrugspolitikken. Udspillet indebærer blandt andet, at CAP’en integreres i en samlet fond, at grønne øremærkninger fjernes, og at medlemslandene får større frihed til at skræddersy deres nationale tiltag. Samtidig reduceres selve landbrugsbudgettet med over en femtedel, ligesom kommissionen lægger op til at indføre et støtteloft på 100.000 euro per bedrift.

Kritik fra landbruget

Vi har tidligere citeret landmænd for kritik af budgetforslaget. Eksempelvis udtalte Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard, at han synes godt om løfterne vedrørende forenkling, incitamentstøtte og fleksibilitet, men at reduktionen af selve landbrugsbudgettet ifølge ham er alt for drastisk:

- En reduktion på 22 procent hænger ikke sammen med stærkt stigende krav fra samfundet og forventninger om både stor produktion for at sikre forsyningssikkerheden – og et voldsomt pres for at levere mere på klimabeskyttelse, biodiversitet, vandmiljø og dyrevelfærd. Der stilles enorme krav til landbruget på europæisk plan, og derfor skal man ikke begynde at fjerne økonomi fra området, sagde Søren Søndergaard.

Samtidig er L&F-formanden bekymret for det mulige støtteloft, der truer især de største landbrug. I EU-systemet leger man således stadig med tanken om, at der i fremtiden ikke kan gives støtte på mere end de omkring 750.000 kroner. Også de lidt mindre, mellemstore bedrifter bliver beskåret i landbrugsstøtte, hvis det står til EU-Kommissionen. Forslagene om støtteloft vil ramme især dansk fødevareproduktion særligt hårdt, fordi landbrugsstrukturen herhjemme indbefatter en hel del større brug.

- Danske landmænd har effektiviseret og udviklet sig i mange år for at tilpasse sig markedets krav. Det her forslag straffer de mest effektive landmænd i Europa, og dermed også de danske. Det er den helt forkerte vej at gå, mener Søren Søndergaard.

Uenighed mellem Europa-parlamentarikere

Asger Christensen – Europa-parlamentariker for Venstre og i øvrigt også landmand hjemme i sydjyske Jordrup – er helt enig med Søren Søndergaard:

- Det bliver jo lige pludselig socialpolitik, når man på den måde går ind og begrænser støttemulighederne for større landbrug. Jeg mener, at den fælles landbrugspolitik bør understøtte store som små bedrifter, så vi kan sikre en stabil produktion af sunde, nærende fødevarer på tværs af EU, har Asger Christensen udtalt.

Mens landmænd og Europa-Parlamentets borgerlige fløj frygter for fødevareproduktionen med den faldende hektarstøtte, går bekymringerne på noget helt andet på venstrefløjen. SF’eren Rasmus Nordqvist fra Europa-Parlamentets grønne gruppe er således bange for, at klimapolitikken bliver klemt af de nye prioriteter:

- Kommissionen lægger op til at poste milliarder i konkurrencedygtighed, men der må ikke gå fortidens industripolitik i den. De glemmer, at det er den grønne omstilling, der kan få os i Europa til at stå stærkest på det globale marked, lød det forleden fra SF’eren.

Øget national selvbestemmelse

En af de helt store ændringer på landbrugsområdet i budgetforslaget fra kommissionen er, at man fremover vil fordele landbrugsmidlerne ud i 27 nationale konvolutter i stedet for det hav af puljer, der er i dag. Muligheden for øget national selvbestemmelse er ifølge L&F med til at skabe konkurrenceforvridning mellem de europæiske landmænd.

Concito – den grønne tænketank, der har til formål at omsætte relevant viden til klimahandling og dermed accelerere den grønne omstilling – er enig så langt, at øget råderet for de enkelte nationer ikke nødvendigvis forbedrer den europæiske landbrugspolitik.

- For os at se kan det svække klimaambitionerne. Det kommer jo an på, om medlemsstaterne prioriterer området eller ej, men indtil nu har mange af dem skuffet, som seniorkonsulent Simone Højte formulerer det.

Stadig lige konkurrencevilkår

Til gengæld er hun ikke så bekymret for forslaget om et støtteloft:

- Det er åbenlyst, at en sådan ændring vil betyde mere i Danmark end i for eksempel Polen, hvor man har knap så mange store bedrifter. Men de sandsynligvis faldende jordpriser vil gøre det billigere at omlægge landbrugsjord til grønne tiltag, og yngre landmænd kan få nemmere ved at komme ind i erhvervet. Derudover skal man huske på, at støtteloftet jo gælder samtlige store bedrifter på tværs af landegrænserne, så der vil være fuld ligestilling internationalt. Konkurrencedygtigheden røres der altså ikke ved – tværtimod vil man kunne gøre sig på markedsvilkår med mindre offentlig støtte, forklarer Simone Højte.

Hvis man spørger Concito, står det grønne område svækket tilbage i det budgetforslag, som EU-Kommissionen har fremlagt. Samtidig er det uvist, om de penge, man sparer på et reduceret landbrugsbudget, i stedet skal bruges på den grønne omstilling.

Står det til tænketanken, bør man bevæge sig væk fra den passive form for støtteordning, som man anser indkomststøtte til landmændene for at være. Concito ser hellere, at man belønner fødevareproducenter for eksempelvis miljøindsats, klimatiltag eller initiativer, der sikrer rent vand.

- Det er vigtigt, hvordan offentlige penge bliver brugt. I stedet for eksempelvis at bruge dem på drænede lavbundsarealer, der belaster klimaet, kunne man fjerne støtte til disse jorde eller i det mindste gøre tilskuddet betinget af, at lavbundsområderne blev vådlagt. Det giver heller ingen mening, at offentlige midler skal støtte kvægproduktion, når vi ved, hvor klimabelastende den er. Vi vil hellere hjælpe sektoren til at reducere udledningerne, siger Simone Højte.

Ikke bekymret for fødevareforsyning

Seniorkonsulenten fra Concito understreger i øvrigt, at man også i klimatænketanken har respekt for de nødvendige EU-tiltag i retning af forsvars-, sikkerheds- og energipolitik, der hører den aktuelle verdensorden til. Og at landbrugets topfolk – som eksempelvis Søren Søndergaard og Asger Christensen – absolut ikke står alene med ønsket om at sikre den europæiske fødevareforsyningssikkerhed.

- Verdensmålene er altså også vigtige for os i Concito. Vi synes ligeledes, at alle munde skal mættes. Men lige nu er det stort set kun kunstgødning og foder, som vi behøver at importere til Europa. Derudover har vi en ret god fødevareforsyning her på kontinentet. Men hvis man tager fødevareproduktionen alvorligt, er man nødt til at gøre det samme med miljø- og klimaproblematikken. Klimaet er således den største trussel for produktionen – se bare på de sydeuropæiske bedrifter, der får reduceret afgrødernes udbytter som følge af klimaforandringerne, understreger Simone Højte.

Det er op til samtlige 27 medlemslande at forhandle EU-budgettet på plads, hvilket i sidste ende kræver enighed landene imellem. Også Europa-Parlamentet skal godkende budgettet. Tovtrækningen om budgettet ventes først afgjort i løbet af 2027.

Selve CAP’en – den europæiske landbrugsreform med alle de detaljer om blandt andet støttemuligheder, den fører med sig – står ligeledes foran årelange forhandlinger, der dette efterår er sat i gang af det danske EU-formandskab.