Se tallene: Den unge landmand er blevet et særsyn

Der er blevet længere mellem europæiske landmænd genrelt - men i særdeleshed mellem de unge af slagsen.

Det er en problematik, som Europa-Kommisionen forsøger at søtte fokus på frem mod vedtagelsen af en ny CAP. Og når de peger på det demografiske problem rundt om i Europa, så er udviklingen i Danmark ingen undtagelse.

For sandsynlighed for at måde en dansk landmand i tyverne er blevet markant mindre de seneste årtier. Chancen er faktisk blevet divideret med ti.

Ifølge officielle tal er gennemsnitsalderen for en landmand i EU omkring 57 år, og kun omkring 12 % af alle landbrugere er under 40 år. Det betyder, at langt størstedelen af landbrugere er ældre, og der er relativt få unge, der træder ind i erhvervet i stedet for at træde ud af det.

Udviklingen ses også i baggrunden for landdistrikterne. Mellem 2013 og 2019 faldt antallet af unge i alderen 15–24 år, der bor i landdistrikter, fra omkring 3,6 millioner til 1,9 millioner i EU-28, og antallet af 25–29-årige faldt betydeligt. Disse demografiske ændringer betyder ikke kun færre landmænd, men også færre potentielle kommende generationer, der kan overtage eller etablere nye bedrifter.

Barrierer for unge landmænd

Der er flere strukturelle årsager til, at unge i dag i langt mindre grad end tidligere vælger landbrug som karrierevej.

Landbrugsjord er ofte dyr og svær for unge at få adgang til uden betydelig finansiel opbakning, mange unge landmænd står over for høj gæld eller manglende adgang til kredit, hvilket gør det svært at starte eller overtage en bedrift. Derudover gør færre jobmuligheder uden for landbruget og generel urbanisering det mindre attraktivt for unge at slå sig ned i landdistrikterne.

Det har været Kommisionens udgangspunkt for strategien, som blev lanceret i efteråret. Formålet med strategien er at forsøge at få implementeret initiativer, der kan fremme et genrationsskifte i den kommende CAP, der skal forhandles på plads i 2026.

Skal fordoble unge i landbruget

Strategien bygger på flere hovedpunkter, der en blanding af mål, anbefalinger til medlemslandene og forslag til fælles initiativer.

​​​For det første er der et mål om fordobling af unge landmænd. Strategien sigter mod at øge andelen af unge landbrugere i EU fra cirka 12 procent til omkring 24 procent senest i 2040. Her defineres en ung landmand som værende under 40.

Økonomisk foreslås introduktion af en form for startpakke under den fælles landbrugspolitik (CAP), som kan give nye landmænd op til 300.000 euro i opstartsstøtte til investeringer og etablering. Det svarer til cirke 2,2 millioner danske kroner.

Desuden anbefaler kommisionen, at medlemslandene reserverer mindst 6 % af deres landbrugsbudgetter til støtte for unge landmænd frem mod 2030.

Støtteloft skal finansiere

Det store fokus på generationsskifte har blandt andet fået opmærksomhed, fordi det er et afde store argumenter for at indføre et eventuelt støttelogt, som kommisionen også har fremlagt i 2025.

Det er landbrugskommissær Christophe Hansens intention, at der skal gå færre penge til det, der hidtil har været kendt som den direkte hektarstøtte, så pengene i stedet går til noget specifikt, som for eksempel etableringsstøtte, frem for blot til regulær produktion. Og her vil han helst tage fra dem, der får mest.

- Vi har et stort problem med generationsskifte – det har I også i Danmark. Der kommer færre unge landmænd til. Hvis vi tager nogle euro et sted, kan vi bruge dem dér, hvor der er mest brug for dem. De unge landmænd har brug for pengene for at komme ind i landbruget. Så pengene bliver i Danmark. De forsvinder ikke til et andet sted i EU, lød det fra Christophe Hansen på besøget i Danmark i september.