Næsten en tredjedel: Danskerne har skåret ned for kødforbruget

Det er ikke længe siden, at Fødevareministeriet præsenterede de nye officielle kostråd, der skal guide forbrugerne til en både sundere og mere klimavenlig kost. En af de væsentligste anbefalinger i de nye kostråd er simpelthen at spise mindre kød.

Aarhus Universitet har netop offentliggjort en undersøgelse med Cirka 3.000 forbrugere i alderen 18-70 år, der svarede på to online spørgeskemaundersøgelser. Undersøgelsen viser, at en stor del af danskere allerede har skåret ned for kødindtaget. Ifølge undersøgelsen siger 30 procent af forbrugerne, at de har reduceret eller helt stoppet deres kødforbrug. For 12 procent er det sket inden for de seneste seks måneder, mens 18 procent har gjort det for mere end seks måneder siden.

Kødet er imidlertid stadig et vigtigt element på mange danskeres middagstallerkener, selv for dem som nu styrer lidt mere uden om de store bøffer. Blandt de personer, der har reduceret kødforbruget, spiser 38 procent nemlig stadig kød hver dag, og næsten halvdelen definerer sig selv som kødspisere.  

Flere fleksitarer

Selvom fleksitarer i forskningsmæssig sammenhæng ofte bliver brugt om en person, hvis kost hovedsageligt er plantebaseret, opfatter mange forbrugere sig som fleksitarer, hvis de blot af og til har kødfrie dage. Det betyder, at 35 procent af de adspurgte forbrugere, som har reduceret deres kødforbrug, opfatter sig selv som fleksitarer. Anvender man den forskningsmæssige definition findes der derimod ”kun” 16 procent fleksitarer blandt disse forbrugere.

Dette skæl i definitionen har imidlertid overrasket rapportens forfattere. 

- Resultaterne peger på, at forbrugerne har en mindre ”striks” opfattelse af vegetar- og fleksitarbegrebet. De associerer sig i højere grad med kødreducerende kostvaner end deres selvrapporterede spisevaner giver grundlag for, siger Julie Hesselberg, videnskabelig assistent ved MAPP Centret og en af forfatterne bag rapporten i en pressemeddelelse. Hun peger på, at en fælles forståelse af kostprincipperne er vigtig, når man arbejder med kost og kostråd.

Klimaet som bærende faktor

Det er især unge, kvinder og personer med videregående uddannelser, der skruer mest ned for kødforbruget.

Forbrugerne, der har reduceret kødforbruget, nævner hensynet til miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd som de vigtigste motiver for at reducere kødforbruget. I alt siger 70-75 procent, at de spiser mindre kød, fordi det gavner klimaet.

Rapporten konstaterer også, at familien spiller en vigtig rolle, når der skal skrues ned for kødforbruget.

- Kødreduktion giver sjældent anledning til uoverensstemmelser mellem familiemedlemmer, men alligevel ser vi, at der oftere er uenighed blandt familiemedlemmer om kødets rolle i dagligdagens måltider i familier, hvor den adspurgte person sjældent spiser kød eller lever efter et mere konsekvent kostprincip som for eksempel et vegansk eller vegetarisk princip. Det synliggør vigtigheden af familien, når vi skal arbejde på at omlægge danskernes kost. Hertil kommer, at ældre børn ofte er aktive medspillere i familiens valg af mad – også når det kommer til kød. Børnene kan således spille en aktiv rolle i spørgsmålet om kødreduktion, men resultaterne peger også på, at børn kan medvirke til et hyppigere kødforbrug, siger Julie Hesselberg.

Grøntsager, bønner og ærter erstatter kød

Det er primært grøntsager som spinat, broccoli og grønkål samt nødder, ærter, bønner og linser, danskerne vender sig mod for at reducere eller udelade kødet fra kosten. Alternativer til klassiske mejeriprodukter, såsom plantedrik og vegansk smør, anvendes også ofte.

Fjerkræ er i gennemsnit den kødtype, der spises hyppigst blandt personer, der har reduceret deres kødforbrug.

En kost med reduceret kødforbrug giver imidlertid ikke anledning til bekymring om opfyldelse af ernæringsbehovet blandt forbrugerne selv viser rapporten også. Størstedelen mener, at de får dækket deres ernæringsbehov.

Dog er der lidt større usikkerhed om, hvorvidt ernæringsbehovet bliver dækket, når det gælder de forbrugere, som ifølge eget udsagn følger vegetariske eller pescetariske (at man spiser fisk, mejeriprodukter og æg, men ikke kød og fjerkræ) kostprincipper.